Landsmand

The Old Danish word Landsmand can mean:

• no.
• 1) landbo; quænæs lanzman til by (1984) Thor, sen, Sønderj. Stadsretter. sg; hwilk byman eller landtzman noger slaar (1482). Rosenv., G1L. V. 305: skal engen uor embitzman tanhe ineør cen tuo vre: penninge til stocke leyeaff nogher Othens borger, men aff lanz. man taghe een half marck (UAT7). Fynske Aktstk. f. 27, —
• 2) et j ord, hvormed en ukendt tiltales. Moth; hvor har i hiemme landsmand? Ulysses v. Ithacia, 4.2, S.2; livad er det landsmand? Det lykk. Skib- brud. A.4,S. 4 (beyge steder or den tiltalte ikke landsmand i den nuv. bet.): jvtr.: enn landtzmandt nylligenn kom-en i Knudt scbritfuers buvde (1588). Hiibertz, Æktstk. om Arhus. I 220 (i en mavneopregnelse). — hej landsmand, sid op nu. Blicher, Søren Kanne. Smlgn. landmand ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛆᚿᚦᛋᛘᛆᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.