Landnam

Old Danish Dictionary - landnam

Meaning of Old Danish word "Landnam", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Landnam can mean:

  • no.
  • 1) ulov- lig brug af andres jord og bed- erne. herfor. Moth. Vistnok kuner sonorsk, jvfr. Chr. IV. n. L. lands lejeb. kap. 44: bøde hannem. skaden oc landnam til met; Chr. V. n. 1-22-17: landnam skal saaledis røttin efter skadegielden. —
  • 2) vold? ud et morads der, som i fordum dage havde været et landnam af jord op- kast. Vedel, Sv.Tiuvesk. 188. Smlgn. num ndf. — Land(e)nævn(d), no. det tænke det, i uden ansted bliver, for | på landstinget til at dømme gjorte udvalg af mænd: the ther- om ville stande enn lanndenefindtt. hvem thennom ville ytthermere tiltalle i thenn sag (1538). Rosenv. GID. II. 66; bleff thet inndsatt till gode menndt och landeneffundt at dome therpan (1558) sst.IK. 208; som uogen. tiidt siden haffver verit y sip land neffnd till Siellandtzfar landiting(1568). sst. III. 87; IL. 284 (se ovr. u. her-dsnævn(d)); I. 263 (jvfr. not.1 sst); ther war opskreffuit landnefin paa then sag, oc the haffde suoritt qwitt (1558). Ryge, P. Oxe, 122. Smlgn. Søder. wall, Ordb.: landz nåmå somt nævnfd) ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛆᚿᚦᚿᛆᛘ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

no.
navneord (substantivum).
n.
norsk.
t.
tysk.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

Back
↑