Landmand
Old Danish Dictionary - landmandMeaning of Old Danish word "Landmand", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.
The Old Danish word Landmand can mean:
- no. landsmand, indbygger; kal- lethet Danmarcks righæ, oc landmænn- ænæ skuldæ hethæ Danskæ. n. D.» Mag. V. 163; vor ter en merkælik lægæ vdh af voræ land .... jeg vor tok skielden tel orts met myn land- man. Mandev. Rejse. 23.19-22; Chr. Pedersen. V. 135.9; Vedel, Saxo. 237; komme de tilbage igien til Enge- laud, de andre deris landmend til hielp. Hvitt. I. 28; VIL 129; conterrameus, landmand. Colding, Etymol. 1320 — (Nucl. Jatint. 1882: landsmand); at ånde landmænd i fremmede land er ligesom at soe fædernelandet. P. Syv, I 107. Smlgn. isk landmadrog lands- mand udf.
Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛆᚿᚦᛘᛆᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.
Abbreviations used:
- et.
- enkelttal (singularis).
- g.
- grad (gradus).
- n.
- norsk.
- no.
- navneord (substantivum).
- nt.
- nedertysk.
- t.
- tysk.
- æ.
- ældre.