Land(ejmærke

The Old Danish word Land(ejmærke can mean:

• no.
• 1) — landemære; the forfare aff theres nabo paa landemerket. Chr. I. Dipl. 373; nogre faa landsbyer strax hoss lande- wøreken. Chr. Pedersen. V. 450.m; sore129.16; Grundtv. Folkev, IL 682a; 5.Msb.12.20; 2.Ms b. 34.2(1550,1647); du setter huertland sine landmerke.Ps. Thu (1550; 1607: gremtzer); Ranch. 108; som landemercket er imellun Holsten oc Dytmersken. Hvitf. V. 254; VIL 163; kom hen til en and en prest ei langt fra det landmerke. D. Mag. I 312: Hmes, landmercke, Colding, Etymol. 665; Nucl 12. tinit. 765; B: Tott. I. 165; sammen grentrende folk trætter meestodelon om landemerckerne oc srendtzerne,in wComenius, Opladne Dr. $ gx) — 9) landområde, landsdel: udu skal bliffue i sit landemercke paa den anledn. af, at en nedsætter sig i en egn; | syndre side, oc losephs huss skal bliffue i sit landemereke mod norden. Josva. 18.5 (1550, 1647); de iorede hannem i sin arflredels landemereke. sst. 2450550, 1647); Danmarckis tigis lande. mercke ere en part landfaste, oc en part omflotte aff haffuit. Vedel. Sax.rt. 31 (= 1. hujus regionis extima. P.E. Mullers udg. 10); eders lande. mercke ere saa ynekeligen mettarne aff vort krigsfolek. sst. 381: hane maiest. haffuer nu skaffed fred oe ro hed vdi sine landemereke. Lyschand. XXI. Smlyn. isk landumerki somt grænse ovt.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛆᚿᚦ(ᚽᛁᛘᛅᚱᚴᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.