Lagtejhævd

The Old Danish word Lagtejhævd can mean:

• no,
• 1) en efter lovligt kald og varsel af en person med tiltagne med- edsmænd edelig afgivet forsik- ring om sin ejendomsret til] Den ejendom; Ywer Skeel giorde oc gaff sin logh oc laghefft loghtiiddags meth rithermentz men oe gode men (1465). Nielsen, Gl Tingsvidner. 101.5-2; lagæhæfth. st.3.20; laghøffuid, 55. 33.2; 74.4; laghietfth. sst. 105.16; (1496). D.Mag.IV.13 (se u. lagtidtsdau(s) ndf.); han siordh laghøfdd po Per Andhersens gordh (1519). D.Saml. 2 B. I. 7 (j. form, se Varming, $ 78.4); (1466). Geh. Ark, Årsb. V. 69; (1471). Rosenv., G1 D. I. 12; votne oe fort men, att for laffhæffd war loffligh fest oc fwndet, oc at forte lofihøringh mælte hynne stadugh oe wed macth at bliffwe, saa lenge hwn røgges aff hiscoppen (1493). DiplViberg. 107, 118; schulle alle lage- hefidt, loge, sandmendz towt stefnes fore bisper oc bygdemendt eptherlougen (1527). Rosenv., Gl. L, IV. 139; (1527). n.D. Mag. V. 305; P. Elie- ] sen. I. 372, 443; (1584). Fynske Aktstk. I. 72 (jvfr. not. sst. 71-79); lavhævd bør ingen at nyde paa nogen vjendom, uden hand klarligen beviser, at hand haver lovlig adkomst derpaa. so IChr. V.D.L. 5-5-5, —
• 2) skriftligt :vidnesbyrd om en lagebævd: nogehagde ladhett lesse paa Hornum her- ritzting ett gammelt lagheffdt paa Refi- strop enge oc eygeudom (1537). Ros- env., GID. IL 15. — i overført bet. fastslåt skik; som følger christen- doms ælste lawheffd oc ewige brug. Er. Roterodam., En kort under- visn, h5. Smlgn. Stemann, Rets- snhist. 471 flød., Kjer, Overdragelse af Ejendomsret. 69-86; Schlyter: laga hæfp (u. hætp 1)); Lund: laghæ hæfth samt hævd ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛆᚵᛏᚽᛁᚼᛅᚠᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.