Læse

The Old Danish word Læse can mean:

• (løse), go.
• 1) samle; gaar ihu pladt egemmen bog oc leess agerne, Tavsen. 123; en iøde læste guld aff u sitt eget skarm, huilket han hadde suncket i seg tilforn. Tidemand, Hie- rusalems Forst. b3; hun lesde op effter høstfoleket paa marcken. Rut. 2.s (1590, 1607: Gl. D. Bib.: togh til ath sanke; 1647: sanckede); den gode mynt læse de oc vippe hende vd. Herm. Weigere. 110"; Vedel, Saxo. 465; skal mend lese alle døde bjer reent der aff. Kerwigh, Om Bier. 79— lat oss løse roser aff rosengard. H, Suso. 56.25-20; kaall, som de løste y marcken oc søde y vand. Khist. Saml. VIL 273; i min ungdom gik jeg og løste blaabær(1705).Jydske Saml. III. 280. J. form, jvfr. Varming. $ 78. 4 —
• 2) rense (ved at borttage, hvad der ikke skal være): jeg renszer myn have och less myn eng y disse dage. D, Saml. II. 271; nu læsis eng fra riis oc quass. Gerner, Hesio dus. 174; ingen mas, naar hav læser engen, lægge steen eller skarn paa andenauds grund (1700). (A.L.). — ingen ting vilde hand æde foruden løsset hvede. Grundtv., Folkev. IL 2050. —
• 3) læse; lasse wif selfue oe lothe for oss læse (1431). Arb. f. nord, Oldkh. 1874. 421; i weghen laas han gracias ok then psalmen. Brandt. 243.; Rozer lass epistolam. Romant. Digtn. HL 7.n (Chr. Pedersen. V. 7.7); thaa koningh Marsilius hade løstbreffuen. sst. TIL. 158.9-4 (= leset. Chr. Pedersen. V. 107.1); hwicken tien- neste som skall wære hver mandagh en lessen messe aff wor herris opstand- elsse (1517). K hist. Saml. II, 391. — tha hende, at Paulus apostel tog til at løses. H, Suso. 1894; hun løst efter, som hindis moder løst fraam. Grundtv., Folkev. II. 268b. — 1. tilbage 3: ved læsning (af trylleord) wdrive tilbage (bort); gynge tre gangeauedtom ssame kiille och leste … vy velle ssie, om vii kunde loessze till- bage iigienn (1549). D. Mag. 3 R. I. 325. —
• 4) bede, holde bøn; æn tog at the løse sin løsning oc bøn, som the pleghe. H. Sus. 170.s; sculle the saa læse for hannum:: fader i thin hand be- føler ieg thette menniskes andh (1510). n. D. Mag, II. 338; da jeg stod ocgjorde min bøn om. got giftermaal, thi man kand ikke læse for ofte. Den stundesløse. A. 2, S. 8; parterret falder paa knæ og læser. Hexori og bl. Alarm, A. 4, S. 5, 10. Smlgn. isk lesa; Såderwall, Ordb.: låsa samt af-, igennemlæse ovf. og op-, over-, udlæse ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛅᛋᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Læse (I)
• Læse (II)
• Læse (IV)