Længe

The Old Danish word Længe can mean:

• go.
• 1) gøre længere, forlænge: her færde [ærj, ath Gudh vill længe hans tymæ (1497). Thottske Saml. nr. 555 95. tytt lii thet længhes paa iorden hær, Hr. Michael. 61: hun længerpostens alder, Hexae m.75. 1 blive før langvarig, kedsomme- lig, kedes ved; wedh madh och. ell them lengdos wedk, the begiøndæ tha jen anen sedh. Romant. Digtn. I, 978: leg snachet da om dett, ieg kundeaffue ro aff, thi andet snack lengtist swadhed befallendes (1543). Geh. Ark, jeg kun ved (1601). D. Mag. III 29: lengis ved noget, piget alicujus. Co) ding, Dict. Herlov.; dem lengis ey ved cusind aar ... saa vel skal det behage. Kingo, Psalmeb. 78, —
• 2) — lange 3); vill thu mig thienne for »klede oh Penge, min rigdom schajl vell chili dig lenge. De mundo etpaupere. 11. — 8) — lange 5); wor han thæthæn, tha længdæ han aldrigh tith. Brandi, 6722-93; det er vnder-gt, at i did saa lenge. Herm. Wei g- ere. 155"; du thør icke effter mig lenge. Grundtv., Folkev. IV. 184. — hanvom lenggis effter eder alle. Fil. 226 (1524; Chr. Pedersen: hanengdis). Smlgn, isl, lengja samt for Jænge ovr. og overlænge ndf. — Længe(linge), bio, længe; de leffmede icke linge till sammen. Chr. Pedersen, v. 4324; det hulle de hannom siden, saa linge hand leføde, sst. 497.15, lenge. Joh. 5.6 (Chr. Peder sen; 1550). — 1 siden — lang sidene (se lang(e) 1c)); thu skuldhæ ther; længy sidhen bure giort. Romant,l sDigtn. I 157; Prædikant. Gen… svar (1885). 35; da vore keyseren lenge siden offuerwunden. Chr: Ped- ersen. v. 45.35-36 (= lenge. Romant. Digtn. II 66.2); kaster hannom den synd i næse, der Gud haffuer længsiden forglemd. Huberinus,Om Guds :Vrede, 467; huilcked samme ieg oc ;ieke lenge siden owerkom prentted paa Latine. Rob. Etienne, Sum paa det vpperligste, a2; hand haffde gerne lenge siden seet hannem. Luk. 23.s (1350, 1647); paifuen. ve andre tyranner haffde lenge siden aldelis ødelagt oss. Tidemand, Sjæl. Urt- uwesd. 07"; (1568). n. D. Mag, I 25; dend længe siden udlofvede tredie part af min Åstrea. 5. Ferkelsen, Astree Sjungevh. [IL fort.; Gerner, Epitome. 29 (se u: indenige ovf.).— Læelighed, se ovt.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛅᚿᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.