L.4-611.

The Old Danish word L.4-611. can mean:

• — ø) fralægge sig, nægte; swo længe til hau hauer lowelighe laght sigh then sagh fran (1443). Kbhvns. Dipl. L 179; i sorte muncke ere kettere onde, i legge det fra eder ingenlunde. P. Smed, b3; kand jeg icke legge samme sag fra mig, da straffer mig. HermWeigere. 189; Vedel, Saxo. 319; at hand kunde saadant legge sig fra, lod hand sig besee. Lyschand. 530. — ;) nedlægge, frasige sig; de- ponere provinciam, affstaar, legge fra sig. Colding, Etymol. 964; Steph., Nomencl.IL.407;N ucl.latinit.1305. —14) I fram 2: komme frem.med; legh ey saadan draffwel fråm. D. Skue- sp.49. — 15) I i o: a) indskyde; setter flere kircker en samlet summa penge paa rente, da tager dog huer kireke. sin part aff renten, dog legger ingen kireke ringere i end 3 daler (1843). Rosenv., Gl. L. IV. 403. — b) sætte, anbringe i; hwat helder wi the samme penninge føræ eller læggæ j godz, eller hwat w aff them gioræ (1400). Molb. 0. Peters. 103. —) bestemme, sætte til; censeo, æleger i skatt. Colding, Etymol.198; Steph.,Nomencl. II. 194; Nucl. la- timit, 198. — d) Li lig, se ovf. u. lig, 00. — e) 1. i rette 9: bringe for, fremlægge i retten; induco, fører frem for retten, legger i rette. Nucl latinit. 301. — 16) l igennems: gennemse; haffver ladit semme v aars regenschab igiennom legge oc offversee (1568). Bosenv., GI. D. III.78. — 17) I. ind 3: indlægge sig, ørhverve; lader oss legge wenskaf ind hoss de fattige. Tavsen, Post. sommerd. 124. Se ovf: indlægge 4) og 5). — 18) L med o: a) belæg- ue, indlægge med; aff fylsbion then sadelbowe war, lawd medh dyræ stienne klar. Romant. Digtn. I. 304; hun hauer en kronæ, er laudh mz dyræ stenæ.Psalmedigtn. I. XITb; ieg skall gifte dig den røde skiøldt, er langt med edell-stienne. Grundtv.Folkev. II. 20b; faden wor lagtt med rødennguld. sst. II. 312b; de ancker vaare Jagd met røden guld. sst, III. 548. Smlgn. Aasen: leggja 3). — b) be- læsse; trehestæ war lawd med florene. Romant.Digtn.. 503 (= ladde. sst. II. 303); thusend pund guld sas bleff der weigedt, sin hundrede heste med lagedt. Grundtv., Folkev, III 3032 = belagde. sst. III. 3022. — 19) 1. omkring »: dele (maden) om. Moth.. 2— 20) I. over 9: a) overlægge, gennemse; leger ickun eders regen- skab offuer oc ser, huad i baade aff det, tyf' stal. Pallad., Visitatsb, 80.; dispungere rationes, legge offuer, legge oc laffue det ene imod det andet, Colding, Etymol.1013; Steph.,No- mencl. II. 465; Nucl latinit. 1999; 750 (u. delibero); de sidde oppe enten at studere eller legge regenskab ofuer.S. Paulli, Flora D. 288H. — b) 1. over med 3: forbinde, sammen- sværge sig med; conjuro, legger offuer med anden. Colding, Etymol. 606; conspiro, legger offuer med andre at giøre noget. sst. 1212; Steph.,No- menel. IL. 308, 323; Nucl. latinit. 678. — ?1) I. på o: a) lægge til, lade Jeve; huad griser nu fødis, leg dem paa. Hushold. Kal. 26. — leggelammene til. Nucl.latinit. 982: — b) anvende; huor megen ære, vold, godhed, visdom oc konst legger den, som skabte alle ting, paa det fornufit- ige memniskis. skabning. Tidemand, Sjæl. Urtegd. 17"; myne stunder ware ilde spilt, ieg haffuer lagt her po. )

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚ.4-611.
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.