L.3-1313.

The Old Danish word L.3-1313. can mean:

• — b) nævne, opgive; skal de vålegge 14). 262. — på) 1. sig dem, som haffue veret aarsage til summe oprør; ville de icke legge dem alle vd.Hvitf. IIL 173. — c) udlægge, for- klare; lagde hannem Guds vey end fliteligere vd. Ap. g. 19.26 (1550, 1647; 1524: vtlagde); hand legger icke al- ting ud i den verste meening. B.Tott, 1HL190. — 95) I, ved »: fastsætte; wore thet tilbørligt, att uore christne førster lagde nogen suarer wiide wedf. suadane skardanter (1582). Nord,Tlskr.f. chr. Theo]. UI. 228. — 28)]. sig a) o: fryse til. Moth. — b)l. sig efter 0: a) stræbe efter, søge at vinde; Othin lagde sig efter Rinde oc afflede met hende en søn. Vedel, Saxo. 10; hand lagde sig effter hende aff all sin mact oc kaanst at vendehendis sind til siø, sst. 141; mand lagde sig efter Mogens, at mand kunde bevilge hannem, at hand wmødt vilde self bekiende. sst.495201. — ;) for- følge, efterstræbe; wil iegh irelsæ »ether wdh aff theriss hender. ssom legghe segh søa hardt effther ether. Tavsen. 14; min søn haffuer opuect min tienere mod mig, at hand legger sig effter mig. 1. Sam. 2.5, 13 (1550; 1607: lure på, stas effter) ; Daxon lagde sig effter Vithserck, at hand kunde om- komme hannem. Vedel, Saxo. 201;siden lagde hand sig efftor kong Ha- rald met. hemeligt suig oc treedskhed. wsst. 409. — 7) i nuv. bet.; arbejdepå, beflivte sig på; alle hans søn- ner lagde dem effter at hususle han- nem. 1. Msb.37.s (1550, 1647); eni-r, ligger mig storligen efter, betlitter mig paa. Colding, Etymol. 819; ad- vigilo, leger mig efter. sst. 1438; Steph., Nomencl. II, 519, 68; Nucl. latinit. 1028, 2066. — e) 1. sig i 2: a) give sig til, stræbe efter: drogebiscopÅ bsalon hasteligen hen offu- eroc lagde sig frimodeligen i at forhindreen døarlige almues galenskaff. Vedel, Sax0.517; patfuen lagde sig i at for- lige Adeldagum oe hannem. Hvitt.I02; bad hannem, at hand vilde legge sig vdi at forlige hannem oc hans suogre. sst. II. 199. — siden lagde her $.'s venner dennom i vel: forligte den- nom. Secher, Rettertings D. (1605- ord o: give sig i tale; derfaare vilde hand icke ; ydermere legge sig i ord met hannem. Hvitt. VI 54. — d) I. sig imod 0: sætte sig imod; riddherskabet lade jeg megh i mod. Rimkr. 04; Lutherus lagde sig veldelige mod det ganske paffuedome. Pallad.,S.Ped. Skib.hly; legge sig op imod deris ender affall mact. Vedel, Saxo. 137; den tid de Lybske lagde sig der imod, tog hand dennem alle skoffue, enge oc fiskerj fra. Hvitf. IL 11. — e) &) I. sig ind med d: give sig af med, indlade sig med; skoufftroller lagde sig ind medennem oc aflede børn. Lyschand. 62; min broder Hagen jarl hafuer lagt sig ind met mange højdinger oc hand- gaade mænd, at de skulde gifue hannem kongenafn. Sn.Sturlesøn v.P.Claus- søn, 581. Se også u. indlægge 5) ovf. — É) L sig ind udi 2: komme i; saa fyrig vaar hand nu at legge sig ind igen vdi kongens hyldist oc. yndist. Vedel, $ax0. 395. — f) 1. sig op » med 2: forbinde sig med; dehoff- modige Juder lagde sig op met Skon- ningerne imod Sielandsfarere. Vedel, Saxo. 196. — g) 1 sig på o: gøre sig umage med, øve sig i; de laugde sig da vel bedre paa suar, om. de formoded sig sligt it blar. Hege-lund, Svsanna (v. Smith). 52; falsk mand, paa alskens svig som legger sig. Psalmedigtn. I. 261b; de, som sig mtpaa same sæd legge, deraff stor for- deel betinde. A. Berntsen. I. 39; ca- villationes, hvileke hvo som leyger sig paa, hand vel snoer spidsfindige oc bedragelige spørsmaal. B.T'o tt. [IL 327; de sig oc paa vasben laffde. Gerner, Hesiodus, 41. — i) I. sig til 0: a) give sig til; lagde seg till kiff oc slæt, Tavsen, Post, sommerd. 298, — $) have samleje med; om afft- 4 benen tog han sym daater Lea oc kom henne ind til hannom, oc henne lagde han seg til med. 1.Msb. 29.:s (Tav- sen); Jeg deg til med dijn broder kone, gjør gifftermaal med henne. sst. 38.6; hafiver Iver Grønn lagdt sig till mett Lage Brockis fadbursqvinde och be- leiget hende (1557). Rosenv., Gl. D. 1IL 180. — j) i sig ud o: gøre sig umage for, anstrænge sig for; »flekong Christiern oc allerede haffuer lagt sig vide vd for riget oc en deel ind- bekommet, Hvitf. V.63; hertug Johan, som meget layde sig der vd om, at maatte faa kong Albret løs. sst, IV, 74; mange andre førster, som lagde dem vå om enighed vdi christendommen at beholde. sst. IV. 255. — 27) If. a) lægge sig; fec han son megel sorgh, at han logtess i sin sengh. Hell. Kvinder. 75.7; han stegh aff syn hæst ok lagdis neder ath drickææ. Romant. Digtn. III 68.0-m = lagded w sig, Chr. Pedersen, V.47.s. — b) = lægge sig 2); naar samme wand leg- øis med iiss. Chr. IV. Breve (1636- 40). 3. Smlgn. isl. leggja; So derwall, Ordb.: låggia samt af-, altere-,an—be-, bi-, for-, fore-, fram-, fran-, he(de)n-, igen-, i, imellom-, indlægge og lod- lagt ovf. og mage-, neder-, omkring=, om-, op-, opå-, over. på-, råde-, sammen-, skrin, sten, til-, ud-,under=,vederlægge og skov-, vårlagt ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚ.3-1313.
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.