L)stilhed

The Old Danish word L)stilhed can mean:

• tavs- hed; saffde thet obenbarlig i goedt lvdt (1474). Dueholms Dipl. 106; (1491). Nyrop, Roskilde Smedelav. 49: i goth ly kwngøre oc lydelig til stod (1491). O. Nielsen, G1 Tings-dner, 13.20-21; ingen mand tale uden oldermandens lof, naar stefne holdes, huilchen broder somt kierer pas denanden, och oldermaud gifver dennem liud, oeh den anden ej liude will (1515).t ; Kbhvns. Dipl. It. 206; Alexander bad lywd met handnen. Ap. g. 19.5. (1524, Chr. Pedersen; 1550 og 1647: slo til L); buileken Jogligenn wdi lyde eskede oc flick eth fwldt tingswynde » (1536). Geh. Ark. Årsb. V. till. 7: Bruun, Viserfra Reformttid, 35;j Micket bad om liud. Herm, Weig- ere, 86"; Grundtv., Folkev. IV. 982; gifte os lynde och vere stille. Kortvending. v. 3; Vedel, Saxo, 381; skulle rytterne were forpligt at tie stille och giffue lydt. n. D. Mag, III. 184; der aldrig gives lyd og rom til roelighed. Holb. M. poet. Skr.(v. Liebenb.). 30. Se også u, klappe 4) ovt, og læne ndf. — 2) lyd; hænnæ øren alslustelichstæ ludh' ok sang. Khist. Saml. VI. 152. — the ære iij thing ok eth lydb. Romænt. Digtn. HI. 82.16 (— en liwd. Chr. Peder- sen. V. 56.1); Grundtv., Folkev. II. 397b; viffuer det en forskreckelig liud. Vedel, Saxo, fort, 32; de hørte ham lydelig lud fordielle disse sefterskrefne (1580). Secher, OmVitterliglred. 30 (måske i bet, D) sonitus, høy liud, sterck liud, Co1- ding, Etymol. 1191 (lyd sst. u. so- nus); gifve et stoert liud fra sig, B. Tott. [IL 211; IL. 21; Hiv ring, Leyres Politie: a5 (seovf, u, klinger, no.); fra dem høris saadan liud. Ger- ner, Hesiodus, 45; et lind aff mod- gangs sluser. Kingo, Psalmeb. 179; sodet allermindste lyd. Gram i Vidskb. Selsk. Skr. II. 164. — 3) lydighed, Moth. — I Pontopp., Gramm. Dan, 165opføres ordet somtk.,hos Moth som ik. Smlgn. isl. bljéd samt gen-, klage-, kneblelyd ovf. og sammen-, tings-, u-, basuneljud ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚ)ᛋᛏᛁᛚᚼᚽᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.