Kynde

The Old Danish word Kynde can mean:

• 90. 1) forkynde, bekendtgøre; thesse lund kyndes motk then tiid, ther frith swæries vppa Skanør. Sehlyter, Sweriges =1iolag. IX. 462; Molb. o. Peters, 393: etiter then tiidb, thenne freth then, bewiiselighe kynnet er. Dipl. Cbr. I. 20; (1470). D. Mag. I. 266; Jodh han kyndhe offuer allæ landh, then skullæ hans dotther forbwærffue. Rimkr. 4": lidde de hende oe i blant almwen ove kyndede obenbarlige begge disse store iertegen. Uhr. Pedersen. I. 99, 719; P. Eliesen. 57; (1521). Fynske»Aktstk. 97; Pallad., Visitatsb. 95.15; sam vide bleff da kyndet den dom. Lysehand, Kalmarnske Tri umph. 24. — k. løsen, se ndf. u. løsen. — tm. a) bekendt; huilekit den men- ige mand bedre er vitterlige oe kynt. Pallad., Om Sværen. bå; at sligt skuld. wære kiend oc kynd for alde. Lyschand., Kalmarnske Triumph. 43"; samme bedrageri bletf kyndt ocobenbaret. H. H. Skonning, Hed, Philo». 253; om den ting den samme er bevist oe kymdt. sst. 693: huem mest oc bæst kand giore sig kyndt oc fryndt med dommeren. sst. 271. — sive sig k. 0: give sig til kende; vilde icke stæde denmem til landgang, før de gaffre sig kyndt. Lyschaud, 271. — b) listig; ormæn war klog eræ ok kyndere æn allæ iordæns dyr.h w (il. D. Bib. 1. Msb. 3.4. — 2) er klære; paven sette strax biscopen aff sit embede och lod hann kynde i bande. Chr. Pedersen, V. 436.12; sehall mandraberen kymdes out ljusis fredløs. Rosenv., G1.L.1V.33; (1586). Rosenv., GL D. IV. 81; da skal dommeren kynde ham tredløs, Hvis, IV. 206; pafiuens bud haffde fort bands breff offuer riget oc kyndet i bend,tf., Jens Grand. 97; bleff Gott hard Kettler forordnet, kyndet oc ud raabet der efter at wære en hertug udi Churland. P. Resen. 09. Smlyn. isk kynna samt af-, bekynde (se I. till. 29) og bekyndt ovf. og løskynde, ubekyndt, ukyndt ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᛦᚿᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Kynde (II)
• Kynde (III)