Kvit

The Old Danish word Kvit can mean:

• to.
• 1) fri; (for)lade wy hanum oc hans arwinge qwitte, lethige oc lose for noghet ydermere reghensebap.Dipl. Chr. I 40: (1485). Kbhvns. Dipl. I. 220; da vilde han gerne giffuit hannem qwit ov frelst hanem affJød- ernis kender. Chr. Pedersen. 1.353; HU. 231; P.Eliesen. 49; Psalmebb, I. 56; paa thet wy motte vorde synden quiit. Tawseu. 104; wi haffne giffuett Jaban Friis sitt fenxell quitt (1584). D. Mag. HI. 76; (1542). Røsenv., G1 D. I. 71; (1568). sst. III 74; ;steftner oe nogen sandemend, oc the bliffae funden qwitt (1558). Rosenv.G1 L. IV. 258; naar en er qvit for gierighed, saa kand hand vel finde til vreden. B. Tott. III. 166; blive qvit ved siugdommen. Gerner, Hell. Dage. UL 270. —
• 2) i forb. med: go.a) blive, gå, være k. 0: miste, have mistet; de, —som ere bleffne befunden straf at haffuefortient, ere skiold och hiehn quit blefine. n. D. Mag. III. 190; saaledis bleff wi Rendersborg quit. Hvitt, HI,221. — han befryctet at gaa sin haand )quit. Herm. Weigere. 268 (— nt. derhant to gande quit. v.6869.Schrod- ers udy.), 290; greffue Geertis børn kunde gaa det ganske forstendømme Slesuig quit. Hvitf. IV. 190; saadanne lærere gaar ald deris salighed quit.Jersin, Via vitæ. b8'; Sorterup, Ny Heltesange. a4'; Honn, Am- bit.4.3,S.5. — han bøde for første 37tiidt een mark sølff ... fjerde tiidtwære æmbedte qwit (1515), D. Mas. MI. 271; the ære qwitt ved all then deel. thi haffde i Syæland (1534). n. D.Mag, V.139; da er ieg den største skat quit. Herm. Weigere. 194 (= nt. hebbe ik den grotsten schat ver-loren. v. 4514. Schroders udg.); husdt handt icke fornyer hannem der forinden, da vere sit gille qvit. Bendz,Runniuge og Rølfsted. 5. $ 107. — b) gøre k. 0; fratage, skille ved; jeg halfde icke tre oste pan en tid,snå giore muncke mig dem quit. P. Smed. hl: til kraben gior dig slæt af regimentet gvit.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᚠᛁᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.