Kundskab

The Old Danish word Kundskab can mean:

• no. 1) kendskab; hand haffuer giffuit mig vis kundskaff paa alle ting. Visd. 7.47 (1607, 1647; 1550: vidskaff); cog- nosco, faar kundskab pas noget. Col- ding, Etymol. 819; Steph., No- menecl. Il. 233; Jesum har jeg ingen kundskab paa. E. Naur. fl. — 2) bekendtskab, førbindelse; ther hafføe hwerckin kwndschaff eller sel- schaff mett løssactige ywindfolek. P. Eliesen. 419, 3; huilcken der haffde hemmelig venskaf oc kundskaff met Liuia. Herm. Weigere. 44'; (1568). ; D. Mag. 3.R. VI. 164; Vedel, Saxo. | 315; Hegelund, Svsanna. 387 (se ovf. IF. 12 u. gange 1)); hannem haffde hand kundskaf met. Hvitf. I. 54;insinuo, kommer en i gunst eller kond- skab hoss anden. Colding, Etymol. 1179; Steph., Nomencl, II. 762; Nucl. latinit. 1677; kom der effter vdi kundskab oc stor naade hos keyser Zenopem. Lyschand.86; jeg ieke mu mere vil scte den gamle kunusksb, os hafuer værit imellem. H.H.Skon- niug, Hed. Philos. 518; Urfé, Astrea. II. 41 (se u. komme 1) ovf.);xUden Hoved og Hale. A. 2, S. 8; Det lykkel. Skibbrud. A.3, 9.2; Den honnette Ambit. 4.2, 5.3. — 3) underretning, meddelelse, vidnesbyrd; tilthallede dennum for nogenn breffue oeh kundschaff, som hun formeente, the skulle hafue udgiffuett .., formheenendis saadanne kundskaff och bretfue icke saa lougligen were, at the paa hindis pantt och breffueurde att komme hinde tillhinder (1592). - Rosenv., G1.D. IV. 337-38; effther- som Peder Jørgensenns egeun pige om skieppene haffuer borridt kundskab, sa samme mendtzordt och kundskaff mødt borgemesters breff bekrefftis, tha wiste de icke emodt samme folckis ordt och kundskaff ath sige (1594). sst. 1V. 433; som hand meente nochsom med therris udgilfne schriftlige kondschab huer især "war att beuisse (1594). sst. IV. 450; haffuer bisp Jeppe giffuet kong Christian sit kundskaf om, hves k. Christians tilbud haffuer veret imod de Suenske. Hvitf. Bispekr. ee 1"; lad ham tage sit stockenæfin ... han faar kundskab, oc den bliffr slem, H.H. Skonning, Kattenis Rættergang. hhbh2. — Peder Povlsen fremlagde tingsvidne afi bytinget og endelig en forseglet kund-soskab aff Thomas Jensen. Wulft, Jens Bang. 117, 58; haud giorde dennem kundskab, at halffanden mjle veys der- fra laa dem nat den svenske hoffane. P. Resen. 179; — de, som staa for regnskab, skulle ved deris regnskaber legge præsternis kundskaber, hvor mange dem vitterlig er at have sig med lejermaal forseet. Chr.V.D.L.1- 24-2. — også henvisning (?): lodJens Jakobsen læse 2 landstingsstævninger til næste landsting, den ene over borgm. og raud for deres kundskab og hen- fudelse, Mogens Jespersen, byfoged, for havs dom derefter (1634). Wulff, Jens Bang. 93. — 4) undersøg- else, udspejdning; tha lagde wij kundtschafft effther banom, oc tha hand wor vdi fergen, lod wy hanom tage aff fergen (1563). D. Mag. IV. 216; enn partt drage her ipnd icke pas andet ennd kundsehaft (1576). Kbhvns.Dipl. 1.464; det skib, som skulde løbet vd paa. kundskaff imod enderne. Vedel, Saxo. 469; speydere pas kundskab at udsende. P. Resen, 9; efter de hafde deris kundskab i søen oc fornam. lagen fare, giorde de seyl. sst. 96.— ved abstract. p. coneret. spejder; her Tyge hand haffde sine kundskab ude. Grundtv.,Folkev. IL 558a( = kund- skaber. sst. III. 6622). Smlgn. t.kund- sehaft;Soderwall,Ordb.: kunskaper,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᚢᚿᚦᛋᚴᛆᛒ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.