Krympten

The Old Danish word Krympten can mean:

• no. det at krympe sig, vægring; som en febricitant, naar heden heftigst. er,an uden pine fart og krympten ligge seer. Holb., M. poet. Skr. (v. Lie- benb. 80). — dem bør andrs unders saattere uden krympten vige for udir gang og sæde. sammes Natur- og Folkeret. 1728. II. 199. Krune (krone), no. hunk. 1) krone, krans; glorde hannom ev krwne af alsomhwasseste torne oc setthæ henne pas hans velsegnede hoffet oe ned.r wtrucktæ henne meth stor stenger. Mod. confit. 18; lavrem. krmue oit laureber træ. Vocab. 1614: Turson, Vocab.208; Chr. Pedersen.V. 383.; Dauid tog deris kongis krane oc fart hende ar vere it sintener guld sn 1. Kr. 21.2; Ez. PL: (1550, 1607: 1647: krone); ieg suer vid min kune, Herm. Weigere. 43; haffmer solen en smuck fuldkommen krone påa,o huileken icke sønderbrydis, nar hun tagis aff. Flemløs, Astrologia. $11; corona, krune, siepel. M. Pors, De nomencl. 60, (Colding, Etymol, 252: crone); hand hafide sim krane, sin regering oc regimente aff den all- mectigste herre. n.M. Aalborg, Jo- hannisAabenb. 37". — een kakel- ovn, hvortil der anvendtes 91 kakel og en krone (1557). Kbist. Saml, VIL 408; j iern kackelouffn, huoraff tuden och krennen aff potter er aff- støtte (1685). Orion (kvartalskr.). H. 212. — i overført bet. om reger- ing, herredomme; hwat krwnen io ræt til foren j thettæ forskrifnæ hafuer haft, ther bliwe hwn vforsymeth wtj (1406). Mulb. o. Peters. 244; de ;fremmede lande, som vasre skatskylige vnder Danmarckis krone, skulde affalde fra hende. Vedel, Saxo. 109; bøde deris skib til at føre kronens hendis gods. Hvitf. IV. 82; Snerrigis krone bør at nyde alt høighed, effter- som hun allene skat tager. Kgl. Brev, 1610, a4”. — Med hensyn til best. ejef, : krunene jvfr. ovf. I. 459. (kronens (1473). D. Mag. 4. R. V. 148). — kronens bog 0: eu fortegnelse over kongens (statens) krav; bandt icke hagde fuldtgiortt kronens bog (1587). Rosenv., GI. D. I. 58. — Åt bære krone var strafbart for en brud, der var frugtsommelig. Hubertz, Aktstk. om Bornholm. 500. not. 30 axeSmlgn. Grimm, Wb.. krone I. 1b-e, — 2) isse, særlig, når den er af- raget, tonsur; vertex, krune, iesse. Turson, Vocab. 22; ieg tror, i ere abbet ..... eders krune er blodig. Herm,Weigere.42. — um en clærk, ther wigd ær och haver sin open kronæ. Thorsen, Stadsretter. 252; hui æræ clerkæ ragathæ i kronæ. Lucid. 5; huat skal thet tegnæ, at the hauæ scronæ. sst.; Mod. confit. 10; de vore smurde oc ragede i kron. P. Smed. h4"; Tavsen. 280; wiigd wand, kappe, krone oc smorie. P. Eliesen. 404, 354; een prest haffwer han siide klæder, lader hav tiit rage sin krwne. Maul- mub; 12%. — 3) hjortetakker. Moth. Smign. sv. krona; Grimm, Wb.: krone II. 5. — 4) plantenavn, kejserkrone (fritillaria imperialis); coron& imperialis, krone, keyser-krone, kron-lilier, S. Paulli, Flora D. 40.3, Swmlgn, isl. kråna (i bet. 1) og 2); Siderwall, Ordb,: krona samt guld-, hovedkrune 6vf. og ljuse-, tornekrune ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᚱᛦᛘᛕᛏᚽᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.