Kost

The Old Danish word Kost can mean:

• 0. 1) vilkår, løn; hun vilde fore engen cost brydæ thæn sæth. Hell, Kvinder. 75.1; then wyldb, som enghen ieger kwnne faa hwerken me køst eller lysthe naa. Psalme- digt. I. XVa; huad koster steder i vel, om wi kunde slaa: den skielm ihiel. Ranch, Samsons Fængsel. i4 (=i huad y kaaster, det steder y vel. Ræneh. 202). — 2) indtægt, fordel; er ey kiøbeiord, oc bonden hafluer solt sin jord til sin oc sin hu- struis kost eller fordeel. Rosenv., Gl.e oL. IV. 458. — 3) ting, redskab; hwikken thet gør, haffwe forbrothet the koste, han meth sgh til fiskes fører (1446). Geh. Ark. Arsb, V. 64; her Stygges meller have hans farende koste igen (1464). Barner, Fam. Rosenkrantz' Hist. dipl. 16; bønder skulde ey nødis til at føre kongens koste ven det herret. Hvitf. [II. 289 (= expensas. Geh. Ark. Arsb. IL.. 010). — særlig stjålne genstande (tyvekoster); haud er sand tiuff adtt the koste. Rosenv., Gl. I. V. 514; (1558). sst. IV. 282; koster. sst. IV. 39; the koste, han stall (1498). D. Mag. 3. R. III. 281; ingen stolne koste finde ij here. D. Skuesp. 104; (1552). Rosenv., GL D. L 186; Vedel, Saxo. 99; koste sas som. tyffsens, furtum. Colding, Dict.erlov.; naar tyvene trettes, far bonden sine koste. P. Syv. 1. 464. — 4) udgift, bekostning; han haffuer ført oss oc righet swar krii, kost oc tæringh. vps. Dipl. Chr, I. 247; (1477). D. Mag. H. 22; D Saml. IV. 350; the ei heller skulle giøre thennom unette kost paa biug- ning. Rosenv., Gl. L. IV. 105; V. 139. — wog thend kost paa thennom,het the muge rage theres houed, Ap. g. 21 (1624, Chr. Pedersen, 1550; 1607: bekostning); Tavsen. 176; wnyttig oc wbørlig kaast oc tær- ing paa bieleke oc wægge. P. Elie- sen. 374; hand skulde icke lenger forman at holde den store kaast, som hand hatfde giort. 1. Makk. 3.10 (1550, 1607: bekostning); Hvitf. V. 165. — 8) måltid, gilde (især ved bryl- stlup); embedet cen kost haldæ med tiwghiæ fadh ok iij ferskæ rætæ (1412). n.D. Mag. V. 122; then schal giøre them een kost eller gestebudh (1468). D. Mag. HI. 209; huelken brother som skall gøre vorth gille kost, han skall gøre hænne innen xii vgher ... hans hosbonde gøre kost for hannem meth thry bøster, en fersk ræth, ost, smør (1492). Fynske Aktstk. 39; (1492). Nyrop, Roskilde Smede- lav. 46; Chr. Pedersen. II, 117; Ranch. 69; viet til ægteskab Jes Jørgensen og Anne Hansdatter, skete før prædiken, for de gjorde ingen kos(1624). D. Saml. V. 281. Motk for- klarer ordet som bryllup. Smlgn. isl. kostr; Sdderwall, Ordb.: koster; Lund: kost samt barsel-, bryllups-, doktor-, igangs-, kende-, knebbelkost ovf. og mester-, skære-, ære- og be- gravelseskost ndf. — Kost (og tærings-) dom, no. en dom til erstatning af udgifter. Se u. kosteholdslandstings- dom ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᚮᛋᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Kost (II)
• Kost (III)