Konfus

The Old Danish word Konfus can mean:

• no. forvirring, forstyr- 30relse; ther schulle the alle rette thennom efiter,. saa ingen. confus bliføer ulj sangen. n. D. Mag. I. 817; paa thet, attiche. skall schee nogen coufus uii sangen. Rosenv., Gl. L. IV. 6. Smign. 1. confusio. — i muv. bet, Ranch, 157.Koning (konung, kong), no.
• 1) konge; the hælghe thre konunge (1405). Molb. 0. Peders. 207; wiwen agen herre skule til kong teghe (1387). 35 12; koning Hans (1488). Ro- -sst, I. 170; the wiginghe Sodomes / donnynghe ok Gomorres konnyngh... ; åre konnynghe. 1. Msb. 14-23 (GI. ”D. Bib.; 1550: kongen — konger); / Mimmelens rijgi er ligt giort en koning. / til sedh. Bimkr. b1; han greff.deres Forst. b67; naar kunde hende, kon- ingen paa sin reigse i den egn kunde giennemr passere. A. Berntsen. IL 96; koningens hæste. sst. Denne form bevares i love og håndfæstninger, så- ledesendnu 1648, se Geh. Ark Arsb. II. 111, 120. — ham var begaffuit met rigdom. ydermere end naagen kong. Herm. Weigere. fort. 4%; havd som tilforne vær en kong. Vedel,10 Saxo. 3. Smlgn. isl. konungr og kongr: Svderwall, Ordb.: konunger; Lund: kunung. — k. jærn 9: lænker, fæng- sel (under en kongelig embedsmands varetægt); sette hanemr i stock eller koningensjern (1477). Fynske A kt- stk. 27; buo som. helst som uorder antuordett i kongens jern for sine mis- gerninghe, tha skal koningens- fogeth icke lade banom burt komme. sst.;2onaar nogen mand griber sin skandos mandt. och andnorder hannom fogedenn y were ..., dan skall hand ev were pligtig atv giffoe fogedenn nogitt for ' kongens iern, men kosten, som handaffter terridt, men hand saat. udi kongens iern. D. Mag. 3.R. I. 184; kronens bonde begerit kongens jern till hannom, och hand iche wille sette burgen (1552). Rosenv., Gl. D. I.205. Smlgn. byens jærn og jærn ovt. — k. kammer-0: skatkammer, op- pebørselskontar, oplagssted; 2454 dir. 18 skil. lybsk, som han har antwordet ind i kongens kammer, som er af kongeskatten, Kanc. Brevb. (1551-56). 17; som hør indleveret 5 " kongens kammer pas: Drotningeborig 16 lod mindre 1 kvintin gammelt selv. sst. 115; en øltonde, fuld af peber, fjerd, sort sæbe... 12 tå. gallas- æble og '/s td. vinsten, hvilket han leverede i kongens kammer paa Ny- senv.. GI. D, I. 21; koninger (1551). | borg slot. sst, 238. Se også reg. sst, Smign. Hist. Tdskr. 3. R. IL. 31 og kammer
• 2) ovf. — k. køb o: en af- gift til kongen; fire ole silldt aff huer aare, som samtygt er for kon- ningens kiøb (1541). n. D. Mag. LL Matth. 22.3; koningen. sst. 22r, 32 | 27. Vistnok som erstatning for kong- (1524; Chr. Pedersen og flgd. overs.: soens forkøbsret til en vis pris, jvir. åomge): thz bør hwer koning at haffue | kon(in)gskøb ndf. — bruge k. nøgel 2: åbne med magt; at bruge kong- king. Tidemand, Jerusalems | ens nøgel (maar rettens betiente efter kongens lov med magt obner tillukte dørre og andet). P. Syv. IL 292-93; Moth. Smlgn. isl. konungslykill. — k. salat, plantenavn, artemisia dra- gunculus; draco, kongens salat. S. Paulli, Flora D. 222; Block, Horticult, Dam. 90; Buchwald, Specimen medico-practico-bot. 186; Steph., Nomencl. 1645. I. 158; Nul. latinit. 295. Smige. Jenssen-Tusch, Nord. Planten, kongens retterting; herPerLøkes 27 og t. konigssalat. — k. ting 0: en domstol af fremragende mænd under kongens forsæde; engin man skal stefnis at første til konninge thing for nokræ sak.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᚮᚿᚠᚢᛋ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.