Køn

The Old Danish word Køn can mean:

• to.
• 1) forstandig? Jigesom min fader var aldelis blind, saa varjeg stum, dog køn i sind (om Ufe). P. Syv, Viser; 1695. 5. Måske i bet. 2); Moth. Swlen. logkøv udf. u. lag. —
• 2) modiu, dristig; hwo hawer seet jen ridder saa kiøn i stridh ath were. Romant. Digtn. I. 82; han wor en kempe køn, han for mz themthe Tysdkæ i mod. Rimkr. 23", h4; P. Eliesen, 121 (se ovf, u. hærdig (u. hard)); (1533). D. Mag. II. 62; Tavsen. 118; (1536). n. D. Mag. I. 13; s. Pouel giorde seg oc ligesaa kion ov dristede seg til. Tavsen, Post. sommerd. 11; Jøderne wore dristige oc kiøne. Tidemand, Hie- rusal, Forst. b2'; hyne kiøne, skøde- løse oc vforferdede menniske. Hube- rinus, Om Guds Vrede. 2"; er ieg alt for stolter, kiøner oc frimodig. sst. 40: hui vaar han saa køn oc od Ruste- fils hunig. Herm. Weigere. 77; Psalmedigtn. L 1422; Ranch. 59; somde Ditmerske greb de Holster bag an med it kiønt mod. Hvitf. IV. 168; II. 41; —
• 3) fremskreden, udviklet; i then samme dyd (2: gavmildhed) wor jeg saa køn, ieg hwer man gaff ath førstæ ben. Rimkr. b4; Moth. —
• 4) den kønne 2: væselen. Moth. Jvfr. Thiele, Folkesagn. III, 48- 49. — Smlgn. isl. kænn; Soderwall, Ordb.: køn; Sch. u. L.: kone. — sv

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᚯᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Køn (I)