Komme

The Old Danish word Komme can mean:

• go. 1) i nuv. bet. (uvirk.), dat.; Alegast kam till hannum, Ro- mant. Digtn. III. 2.4; kamst, sst. 1. 69.6 (= kom. Chr. Pedersen. V. 3.22, 47.26); om i kammæ bodhæ hædben. sst. IM. 70.n (= kunde kom- me. Chr. Pedersen. V. 48.15); sst. 1. 209, 210, 252, 255, 280; som neder ai hemmelen kam. De 15 Tegn. d2"7; hand kam til anger oc ruelse. HvitfBispekr. D1"; førend Joseph kam i Ægypten. Jersin, Mirakler. e9"; huor denne bog kam fra. Urfé, &strettbl. 7; de udi en stacket tijd kame Ii ven- och kundskab med defornæm- ; mmeste herrer, sst. II. 41; en anden hyrde kam der paa. S. Terkelsen, Astreæ Sjungek. I. 5. — fit.; alle these kommæ, forthy the thiæntæ. 1. Msb. 14,7 (Gl. D. Bib.; 1550, sos1847); Chr. Pedersen. I. 153; komme de til den haffo, som vaar lofuet, Pallad., S. Ped. Skib. 287; der de komme bedre frem, sagde hand. Tidemand, Sjæl. Urtegd. d3 (1558). Rosenv., Gl. D. IL. 208; Vedel, Saxo. 17; der de komme bedre frem, og bonden saae delefogden. P. Syv. II. 40. — de leffled, hvor de kam. Sehested, Pigers Spejl. ert. Jvfr. Pallad., Visitatsb, 193. — forest. m.; de raadde hannem at fly, sa% lenge det komme i bedre maade. 10C hr. Pedersen. V. 310 (= kam. Romant. Digtn. [II. 1.10); finge han sligt om mig at vide, ieg komme strax vdi Asserahus at side, Herm. Weig- ere, 118; det vaar vel saa gaat, at søa- dant kongeligt smycke komme kircken til prydelse. Vedel, Saxo. 248. Oven anf. st. Romant. Digtn. II 70.n og Ckr. Pedersen. I 153 høre mulig her hen. Smlgn. Varming. $ »201. — 2) vedkomme, have be- tydning for; vide de naaget gast aff naagle fromme, de lade dem. det slet inted komme. Herm. Weigere. 168; vi actede det ringe oc lode, som det oss ey kom. Psalmedigtn. I159 b; saadan ære haffuer Gud sit folek giort, huad kommer det oss hed- ninger stort. sst. I. 683. — 3) k. ade. 2: få; ilde kom hun at det (2: et souægte barn), oc ilde skilde hun sig ved det. Pallad.,Visitatsb. 30.23. Smlgn, sdkomme 1) ovf. — 4) k. af (udaf). a) kaste af; han war so twngh, ath han kom hannum icke aff hesten. Ro-mant. Digtn, III. 36.7 = fick. Chr. Pedersen. V. 26.2. — b) skille ved, få ud af; of kunungh wil annan man af withirlagh kumma. S. R. D. IL 161; røwer och tywe kam hav af. «liwe. Romant. Digtn. I. 281; in- terrumpere alicui somnum, tage en sin søffn aff, komme en aff søftne. Col-a. ding, Etymol. 1081; Steph., No- mene], II. 797. — skal de aldrig føreig levendes til Sverrig, saafremt som ord kan komme mig af med livet. D. Mag. 3. R. II. 92. — komme han- nom wdaff dage. Tavsen, Jesu pås- sies hyst. 15; fortuiler her vdoffuer,aa at han kommer sig selff aff dage. Herm. Weigere. 104. — c) blive afvant med; han er ganske kommen af med at gøre det. Moth. Smlgn isl. koma af. — 5) k. af sted 9; a) flytte, få af sted; dimoveo, velter til side, kommer affsted. Colding, Etymol. 781; Steph. Nomencl. IL. 452. — b) volde, frembringe; diæfflen er had oc affvind, det kom- mer hand aff sted, Pallad., Visi- tatsb. 49.6; som komme de ny noder aff stede føre fremmet dragt paa banen. Brochmand, Post. II. 111 a—b. elaboro, giør ferdig, kommer aff sted, 1Colding, Etymol. 618; Steph., Nomenel. II. 503; Nucl. latinit. 692. Se også u. afstedkomme ovf. — 6) k. an 0: a) rykke frem, an- gribe; saa tilige hun met denne vey intet vdrette, kom hun mig an berystet i anden måde. De 12 Patriark. Test, 1615. m6; samme nat kom fenden an ved Lydersshussene. V, Simonsen, Jørg. Brahe, 52. Smlgn. t ankommen. — b) rådne. Moth. Smign. ankommen ovt. (jvfr.: naar saaret bliver ulægeligt, legemet an- kommen (1701). Khist. Saml. 3. R. VI. 266). — 7) k. efter 9: råde bod på; komme sin skade efter. Moth. Smlgn. efterkomme. ovf. I. till. 54. — 8) k. for 2; a) komme til (at gere); naar noger kommer for noger mandsslet, skall handt were nfferdetaff hver manudt (1523). D. Mag. IV. 224; gaff tilkiende sig for skade oc mavdrab kommen att vere (1571). Rosenv., GI. D. MI. 127. Endnu brugeligt i forb.: k. for skade. — b) komme i møde; oceurro, kommer imod, kommer anden for. Colding, Etymol. 287; Steph, Nomenel. II. 970. Smlgn. for(e) komme 1) ovf. — e) forekomme, hindre; præ-4 Wverto, forkommer, kommer for auden. Colding, Etymol. 1422; Steph., Nomencl. HI. 115; Nucl. latinit. 2041. Smlgu. isl. koma fyrir. — d) gøre fremgang. Moth. Smlgn. tor(e)komme 2) ovf. — 9) k. hen 9: blive begravet; Smith, Leon. Ulfeldt. I. 263. Endnu alm. i Sæ- land. og Fyn. — 10) k. hos o: kom- me i besiddelse af; hand war loug-slig och ret kommen hoes samme øgh medt daunemendz wordt (1582). Ro- I senv., GI. D. IV. 37. — 11) k. io: a) bringe i, føre til, skaffe; siele messer haffwer baadet thennom stoor tingest oc mett møghet godtz cc rigdom. kommet thennom i stor rolighet oc ære, Malmob. 25; at du icke selffe skalt komme din hustru i nogen vanære oc ont rycte. Pallau,, Visitatsb. 130.15; demergo, drock- ner slet, kommer i synck. Colding, Etymol. 737; insinuo, kommer en i0 gunst eller kundskab hoss anden, sst. 1179; Steph., Nomencl. I. 895, 762; Nucl. latinit. 886. — k. sig i 9: a) tage plads i, antage skikkelse af; diæfflen kom seg i een hughorm ok talædæ til Euæ, Lucid. 28. Smlgn. isl. koma i. —b) blive vant til; som ere komne i med at forundre sig ofver den løgn, de høre. B. Tott. I. 146. Til delsendnu brogeligt. — oc) k. i hu o: huske; herre! kom migihw, naar dw kommer i dit rige. Luk. 23.4 (Chr. Pedersen, 1607, 1647; 1524: ehug komme); kom søbbaths dagen i hw, at du hellig gør hannem. 2. Msb. 20.5 (1550, 1647; Gl. D. Bib.: i hugh kom); memini, kommer ihu. Colding, Etymol.729,731; Steph, Nomencl. II. 879, 1209; Nuel. latinit. 871,æo 877. Smlgn. ihugkomme ovf. — 12) k. (en) igen ; hævne sig (på en). Moti. — 13) k. intet imod 9: ikke være lig, intet have at sige; det, som her i riget blev svaret, kom intet imoddet, man maatte svare i andre riger. Chr. III. Hist, L 816. Smlgo. k. ved ec) ndf. — 14) k. om 0: a) skille ved: en ond tunge komme mangen om liff, ære oc godz. Herm.eigere. 100%; ville komme hanss naade om. liff oc land. Hvitf. VIL 266; mand sas ynckelig vilde komme oss om vort Hf; gods oc blod. sst. IX. v2. Se også u. hals ovf. — b) miste; er største parten sa forarmit, att the haffue soldt huss oc grundt oc kommit om, hvwes the hagde (1557). Bosenv., Gl. L. IV. 247; kong Ha- rald vasr kommen om liffuet. Vedel,å Saxo. 169; væar befryetendis, de komme om alle deris prinilegier. vefriheder vdi beyge riger. Hvitf. IX. pp4”; gouverneuren komme somme tid derved om sin welfert, somme tid om

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᚮᛘᛘᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Komme (II)