Koffer

The Old Danish word Koffer can mean:

• to. dygtig, kraftig; vel vdstaiferede at komme met deris radske oc koffre suenne. Hvitf. V. 17; naar hand om dagen ganger udi skov, mark og eng og der at skue fanger den kofre frugtbarhed. Bording. II. 281. Smign. Ihre, Diall.: kober. — Kofre(s), go. bedre(s), bringes i orden; ath landet scal thistæ schiød-ere koffres oc, kommæ til Irydk (1396). Geh. Ark. Arsb. V. 53; paa det vor nye kiøbstæd paa. Ørekrog desbedre og raskere bygges og koffresman (1416). Pontopp., D. Atlas. Il 289; gid jordens frugtbarhed maae kofres gladlig. Bording. Il. 217. Moth har også 0. i hdlf., men det er vel tvivl- somt, om han har kendt det i brug. Smælgn. Bydqvist. VI. 241: kofra; Aasen: kovra; Grimm, Wb.: kobern samt forkofre ovf,Koge (koxe), se kåge.Kog(ge), n0. 1) et fladbundetfartøj; hwo som lader kogge hugge eller giøre, lidel eller stor. D. Mag.3. R. I. 113; hun stører sin kog for land. Grundtv., Folkev. I. 130b; Jydske Saml. II 124, 129, 132; beredde kongen sine skibe, kogger oc snicher. Hvitf. III. 264; portenuiu, pram, koge. Colding, Etymol. 973, 280; erre mange och smaa, som maninted kan søge vden med kaager och flackgaendis skiib, Chr. IV, Breve (1626-40). 261; (1657). D, Saml. I. 30; linter, et kuubskib, en kaag. Nucl. latinit. 773. Med heusyn. til størrel- sen af fartøjerne, jvfr. Reinhardt, Valdemar Atterdag, 306 not.; Chr. IV. Breve ant. st. mot. 3) og Hist. Tdskr. 6. R. I. 481. Smlgn. Vid. Selsk. Skr. V. 175; Fritz- mer”: kupgr; Sch. u, L.: kogge. Den. form: coggo er meget alm., jvfr. Geh, Ark, Arsb. V. 41;

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᚮᚠᚠᚽᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.