Knægt

The Old Danish word Knægt can mean:

• no. 1) tjener; nar the fremmede knechte komme wdafi landet oc aispordis, hwore thennom behaffo- ede den danscke tieniste. P. Eliesen. 120; formedelst skiersild oc pawelige rette bliffe wi ere oe Bigtolek prknechte. D. Mag. 154; kong Chri- stoffer omkom siden ynckeligen oc bleff bande herre oc knecht straffet. Hvitf. III. fort. bl; kiender mand icke den ene for den anden, huem. hørre eller knecht haffoer veret. H, Sthen, Ligpr. or hate og kadk P. 59%. 4 210. . VL B . ;P . I. 276. — 2) kriger, soldat (især til fods); soff Peder samme nat mellem to knecte och vr bunden i jomlonoker, Ap. g. 125 xr. Pedersen; : gtidemend); (1587). SEE, ga Så II. ; ist. Saml. VI 3 hol havd dog EUD fl at Er dett« me slot. Tidemand, Je- rasal: Forst. D3'; besolde de kuet, væske Here igere 3 (1580). vns. Dipl. II. 5 (1582). D. Saml. V. 148; med macte rr au bringe vr kuceter o fod. Ranch. 201, 85; koning re!rytter oc knecte, oc de ville ind g sene pe Er II nr. 44; giorde hertug Friderich kong Christiern "allehasnde befordring vdi den svenske krig aff ryter oc knechte. Hvitf. VIN 9; (181D. Ko Mag. II. 171; dine blifve dog nedlagte oe dræbte, førend de hafve seet noget regiment at isetLe RE u 27; Bording. H. 425; i en hast at an-mtage et gine knecte oc DE riget til beste. P. Resen. 34; paa alle munstrepladser skulle ey allene ryttere oc knecte, men oc alle officerer Nee c re ur M Arkelr. Aal- rev. 39. — 3)e å en dør; hun sidder i fred for ingen som en knekt paa en stuedør, dendist- sager hvor Es m r sy 1 128; Moth. Smlyn. kandedreng ovf. Endnues ordet om de stivere, en hylde hviler på, jvir. Colding, Etymolt hugrene, BEA ERE fastgjorti en bjælke. Moth. Jvir. Harboe,knag pe gore Smlgn. av. kuekt; ch. u. L.: knecht, samt fod-, fri-, gårds-, hørnisk-, hof-, husknægt ovf. og krigs-, lands-, liv-, tros-, uuder- knægt oåf —Femgtebsld, 2 under holdning (lønning) af soldater;seat the dannemend wille holle theris sopart 7 bong may. knegteholl på i byen (1580). hvns. Dipl. IL 395; byesens wacht och knechtehold, som wii fattige borgere wdgiffue aer- ligen, beløber vngeferlig itij= daller (1591). sst. VI. 189; endog de bønder, som allerede udskrevne knegte holde, med beregnes, dog ville vi ikke have forandret samme knegtehold (1621). n. D. Mag. IL 169; postbønderne skal alene være frie for udskrivning og knegtehold. Forordn, "12 1746. kap. VI 4-4-7. Smlgn. sv. knekte- håll og hold 2) ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᚿᛅᚵᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.