Klørlighed

The Old Danish word Klørlighed can mean:

• n0. — gøre k.o: gørerede, betale; omhandvilde gjøre ham rede og klarlighed for, hvis han fandtes at være B. Rauch skyldig (1631). Wulff,.Jens Bang. 74. Kløret(e), no.
• 1) et slags blan- dingsdrik; the hintte for the herrer jndh dryk. bodhe mødh och win, klar- eth och ther til moratb. Homant. » Digtn. EK 310; x marck, for han blende klarethe. D. Mag. IV. 318; (1510). n. D. Mag. V. 124; (1540). Rosenv., Gl. L. IV. 207: en pose, deres sag klargiort hos præsten, og | giort som den, mand lecker clarete igiennem. H. Smid, Lægeb. I. 134; naar mand kaster zucker i vand, da er det icke lenger vand, men kaastelig klarethe. Tidemand, Post; 1. 56 (= t. klaret); malmesie oc klarete, sst. I. 257; att werden hagde slig elaritt att skieneke, thett kunde ieg allåriig fore tencke. Kortvending. v. 2731; klarete oc malmesj, luten- dranck oc kostelig romani. Rerav., Fred. II. Kron. h8; naarde dricker deris vin oc clarete. Sthen, Lyk- kens Hjul. »4; klarete, myrrhins. Colding, Dict. Herlov; denne claret haffver hjolpen mange. n. M. Aal- borg, Lægeb. 127. Efter Moth = kardemommevin, lutendrank. Smlgn. Fritzner ?: klare; Sbderwall, Oråb.: klaret; Sch. v. L.: klaret;Brem, Jahrb. HI. 108. (Navnet for- klares her også af, at vinen klares ved at siea, jvfr. ovenanf. st. af H. Smid, Lægeb.); Zeitsehrift d. Vereins. f. Jåb. Gesch, H. 87. not. Her an- føres af Gwaltherus Ryff, Apo- teck: claret ist in ober Teutschland nit als breuchlich als in Sachsen, Den- 'march, hat ein kleinen vuterscheyd mit den ypokras, alleyn das der claret von houig gemacht vrd der ypokrasvon zueker. —
• 2) et slags salve? han wiisde them dyre yrtenes hws ok gwid ok silf ok manghe handhe clarete ok smerelse. 2. Kg. 20.13 (GI. D. Bib.; Vulgata: pigmenta varia). Smign. it. chiarea, vellugtende vaske- vand.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᛚᚯᚱᛚᛁᚵᚼᚽᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.