Klejnesblen

The Old Danish word Klejnesblen can mean:

• no. ob- lat (til brug ved nadveren); tw om wend warst sand gyd oc sand mand Fost kleyne ablat. Hdskr. i Gl. kgl. Saml. nr. 1615. 62%. Den første delf ordet kunde mulig være to. kle(J)n (se ovf.), dog er den givne forklaring vistaok rimeligere, jvfr. frgd, ord. — Kle(jjnet(Ele(j)nod(ie), no. kost- barhed, klenodie (særlig ædelsten); ther mek haver megit bætræ cleynet gifuitæn thu. Hell. Kvinder 7445; klænnæt. sst. 74.10, 123 the togæ the kleynodæ skøne. Rimkr. h3; hwilke kister gull, sylf och klenode. Dipk [Chr. L 74; andre klenode. Chr. Pe- dersen, I. 64; klenodie. sst. L 292; II. 181; V. 311; sølfi, guldt oc clenoder… | (192). n. D. Mag. V. 30; en stor klenodie. Lud. de sto Kun. v. Pål; wore klenoder. Allen, Aktstk. 196; |] klenodier. sst. 197; det (0: templer) vasr prydet met deylige stene oc klen- odie. Luk, 21s (1550, Chr. Pe- derseu; 1607 og 1647: klenode);Jes. 4D; en faar olenodet, 1. Kor Pas (1560, 1647; 1024: thet klein- odium); mange klenodie, store oc smaa. Herm. Weigere. 107"; klenode. sst. 194; klenodier, sst.; Vedel, 5ax0. fort. 25; (1994). Rosenv., Gl. D. IV. 394; Psalmedigin i. 371 b; (1621). Matzen, Fanteret 505: saa meget aff hendis beste clenodie oc smycke. Lysohand. 511; dette ædel-den wige klenod. H, H. Skonn., Hed. Philos. b1; lod dem pryde med den gyldne klenod. E. Naur, el”. Smlgn. Soderwall, Ordb.: klenat; Sch.% j L.: klenode; Grimm, Wb.: kleinod og klejned ovf. (der oprindelig er samme ord) samt guldklenodie ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᛚᚽᛁᚿᚽᛋᛒᛚᚽᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.