Kleg(e)lig

The Old Danish word Kleg(e)lig can mean:

• to.
• 1) sørgelig, ynkelig; er klageligt, ynkeligt oe er- barmligt at høre (1525). n.D. Mag. V. 38; det er en klagelig oc iammerlig ling. Ea. 1914; Vedel, Saxo. 217; det gantske menneskelig slectis klage lige elendighed. H, Sthen, Ligpr. 9 M Ulfstand. 28%; Colding, Eiymol. 1345 (se.u. herrespil); dend klagelige tidende kom hannem for ører, at hans. hyrdinde var død. S. Ter- kelsen, Åstreæ Sjungek. IIL 70; blods. udgydelse oc auden klagelig jammer. P. Resen. 213. — Som bio.;hylede oc gaff sig sære klagelige. Vedel, Saxo. 150; M. Pors, De nomencl. 185 (se u. herrespil); er ikke mere hvived klagelig med sørge- dragt. Psalmedigta, I. 374b; lad klagelig lyde de taare mangefold. S.Torkelsen, Astreæ Sjungek. HL 55; der kunde mand de siuges mød de sudes ulige forlengsel klageligen er- kende. Wallensbek, Ptochotroph. mklHolm. topogr. 15. —
• 2) med be- klagelse, som anklage; endog hand gior sin klagelig undskyldning,maa haud dog miste liffvet. Vedel, Trægica. 5%; ofverantvordede de Lybske deris klagelige berætning, huor-ledis konning Erich alleene icke haffde frataget dennem alle deris gamle frj- heder. P, Resen. 113. — Som bio.; tin søns høstru haffuer klagelig laditfillue oså thilkiende att. tha schall ibu hinde halffue ladet indsperre (1588). Hist. Tdskr. 6. B, I. 104; klage- ligen. berettet Henrick Rogenthin, att hand hadde laant m. Niolss 23 stycker fuld... oe haffuer m. Niels løst pamed till sig och en. stor part af guldet afhevdt(1596). Rørdam, Univ, Hist. IV. 426; prophetens dreng klage- ligen siger byen at være beleyret. øBrochmand, Post. I. 4682; Jens Matzen clagoligen. haffuer ladet s0- drage, huorledis weffuerne schall for- meene hans hustrue at wefiue (1661). Kbhvus. Dipl VL. 357. — som saadanne chronologiam have klageligen sæt og den dog ikke fundet her til dags. Vedel, Sv. Tiuvesk. fort. d3% —
• 3) som. volder klage, beklagelig; hvis herredømme. var svenoget tungt oc klageligt som Salomons. Gerner, Post. IL. 538. Smlgn. be- klagelig ovf. I. till. 28. — Klagt (klægt), no. klage, anklage; han- nem mas i forfølge aff al eders mact ar fange oc gribe for vden al: klact. Herm. Woigere. 198 (mk. 9: 2000 at der kav klages derover — nt. au jemnige klæcht. v. 3219, Schrddsvr udg.); den fattiges klact. sst. 981: (= nt. der armen klacht, ndg 1549. 261"); hvor officererne ors Iogerede, yppes adtschillige klagter. Usuuit, Sehested. (A.L). — forhøre, huls? klegter imellem mesterne paa den ons och swenne och drenge pan den ander side sig begiffer (1839). Geh, Ark. Årsb. IHF. till. 109. Smlgn. S0b. v. L.: klacht. Klag(ge), uo. dynd. Moth. — klager oe dynd paa veje, salobræ, gtebæ. Colding, Diet. Herlov. Skønt de I. ord ej ret svare til dynd, synesagger dog at være brugt — klagige). Smign. dog klagge ud,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᛚᚽᚵ(ᚽ)ᛚᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.