Kirkegård

The Old Danish word Kirkegård can mean:

• no.
• 1) i nubet.; fra kergarthæn syw føddær oc, om nød gørs, fææm føddær. Univ. Jud. Samf. Bland, I. 160; Rør- dam, Kirkelove. I. 114, 206 (seu. kirketrid 2)); (kirckegaarden. sst. I. 304); lucke det inde vdi monstrantzen at bære det om kieregaarden. Pallad., S. Ped. Skib, m8; Kbhvns. Dipl. I. 433; thuog thi ivmfru Gunild, lagde hynder i kierre- gaard. Grundtv., sFolkev. IV. 158; vdi det 3 rum haffue de deris kieregaarde eller be- grafiuelser, . H. Skonning, Hed. Philos. 899; paa mooser meest det skeer (0: lygtemænd), hos kier-gaard oc moratser. Hexaem. 68. — saneti Michels kirkegardh. Rosenv., Gl L. V. 185; en død foster, som paa kierke- gaarden skall were fundet (1649). Hå- bertz, Aktstk. om Århus. H. 128. Smløn. Rydqvist. IV. 375 og Dalin Oråb.: kyrkogård, —
• 2) en gård, der tilhurer en kirke; hr. Gregersr i Ravnkilde kirkegaard og indvordeor% Ravnkilde kirkegaard med ales rettighed, skov, mark, ager og eng (1501). Dipl. Viberg. 118; nogreyrekegaarde, som kyrekenn oc preste- buordt skulle haffue landgillen theraff (1589). Rosenv., GI. D. IL 87; åuilken samme gaardt Jørgen Lycke meen atverre en kirckegaardt, ochNiels Joensen thuertemodt meen at verren prestegaardt (1574). sst. III. 238; herligheden aff nogen kirckegnarde och skouffe, thill samme kirche er liggendis. Rørdam, Univ. Hist. IV. 356; Rørdam, Kirke). II. 210 (jvfr. reg. sst.); (1665). Werlauff, Kgl. Bibl. Hist. 2. udg. 21; kirckegaarde oc præstegaarde at være de gaarde, hvisandgilde kireken eller præsten følge. A. Berntsen. IL 405. Smlgn. gård ovf. og ko ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᛁᚱᚴᚽᚵᚮᚱᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.