Ke(dø)l

The Old Danish word Ke(dø)l can mean:

• no.; sen kædill, som æy kunne wære paa leye, førre æn han for- bædredes (1925). Rørdam, K bhvns. Kirker. till. 132, — it kødel mes vand. H. Smid, Lægeb. VI. 129" (ordet ernnemgående hank. i Nord. og Tysk). — en kiæthæl, Arnemagn. Hdskr, nr. 187. 4.19; 526; i fade huset en kell (1537). D. Mag. IL. 51 ; fit.: kele. sst. igammell kiiell paa iij terdinger (1578). D. Saml. 2. R. VI. 187; x sme kiiælle. sst.; du skalt giøre den hæd i en kiet aller becken, H. Christen- sem Bog om Siugdomme. 235; cacabus, en liden kiæl. Steph., No-omemel, I. 241; kiæler. sst. (u. chy= tropus). — att band gier dii haaner ferdig, søm skall y keylen. Chr, IV. Breve, (1619—23), 170. — tit; ij grydber, ij kælle (1454). Kbhvus. Dipl. IV. 52; (1530). sst. 1. 376; iij kedle, i) papner (1496). D. Mag. 3. R. IH. 285; (1520). Dipl. Vi- berg. 146; hand gjorde ti kedle. 2. Kr. 4.6 (1550, 1647); kiele. 1. Kg.07.43; (1550). n. D. Mag. HI. 56; Hvitf IV. 320; VIL 48; V. Simon- sen, Elvedgård. I. 99; potter, gryder, kedle, pander. Holst, Oeconomia. V. 134; kruse, kedle, kander. S. Ter- kelsen, Astreæ Sjungek. I. 109. — 2 keile (1660). Orion (kvartal- skr.). IL 280. Smlgn. brygge- (se I. till. 43); fjerdings-, fod- (se I. till. 60); hedekedel ovf. og kobber, salt-,urtekedel ndf.—

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᚽ(ᚦᚯ)ᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.