Kat

The Old Danish word Kat can mean:

• no.
• 1) i nuv. bet. a) haok.; synden lige som en smuck kat haffuer sen slæt lak .... samdant varer icke lenger, end hand vogner op, da komme de skarpe klør frem, slar han dem ind. Tidemand, Post. I. 143; om katten idelig- oc Jenge slicker sine for- fødder, lige som hand vilde toe sig, da. vente hand regn. Flemløs, Astrolo- gia. & 214; katten leger sas længe med musen, til hand æder hende P. Syv. I. 256; jeg man mig lidet kun med katten først raadføre, hun ham. ved øret tog. Ped. Pårs. B. 2, S.3; vil jeg bede, i er sam god at fortælle kat resten, thi han forstaner den ligesaavel som jeg. Gert Vestfaler. S. 10. — b) hunk. ; katten, hunn ligger y gaarden sygh. Grundtv., Folkev. II 669b; mand træder katten sas længe paa rumpen, at hun vender kløerne igen. P. Syv. I. 44 (hand. sst. I. 49). Ordet er ellers hank, i Nordisk, så hunk. vel lettest forklares af den under bold
• 2) omtalte over-83. gang. — 9) tværtræ på en slæde. Moth. —
• 3) opkøjning oven på en vold; de vdi byen haffde bygd katte paa voldene, de skød aff. Hvitf. VIL 40; colles, katte pas volden. Steph., Nomencl. I. 222; Bording. IL 52 (se u. kartovemål); rund-deel, kat pas en vold, propugnacuium. Co- menius, Orbis pict. 379; i morges ære-skud fra volde-kam og katte gav tegn. Thura, Poet. Sager. 17. Til dels endvu brugeligt. Smign. Grimm, Wb.: kaue 60). —
• 4) læderpung. Moth. Smlgn. Rietz: katt 2); Brem. Wh. II. 751: katte2). — Jvfr. mar, skov-, vildkat ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᛆᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.