Kalde

The Old Danish word Kalde can mean:

• go. 1) i nuv, bet.; han word kallin for kuningin. n. D. Mag. V. 166. — det, som tilforne hos os kaltist en velgierning. B. Tott. I. 47. — 2) stævne (med personen som gst.); ban skall stæffnæ eller kallæ then, som ban haffuer sugh modh, till raadhuseth (1549). n. D. Mag. I. 92; om theris hossbund burde ey lenger varsell endt v nether for ting, och om the vor saa retthelige kallit cpther recessen, som thennom burde (1551). Rosenv., GI. D. I, 157; banndt steffntte och kallite honum for thenn sag (1557). sst. IL. 188. Se også u. kaldsmand 1). SmlgSehlyter: kalla 4). — 3) ind- stævne (med sagen som gst.); huem der viidere paaskader, da kalle sig dett for koung. matt. och hanns naadis rad (1339). Rosenv., Gl. D. I. 270. — 4) k. på (vpå) 0: 4) gøre fordring på, forlange: jke allsom eneste skal mandt elske Gwd, medhenn met mwnden oe saa tiilstaa for hwemn, szom lyster at kalle oppaa. D. Skuesp. 117. — skall then, som paaklager, giffue alle lodtzeyere warsell, førend hand kaller paa sandemend (1547). Rosenv., GI. wL. IV. 222; naar hand lader kalde paa jefinit, kand skee, att thet kommer hanom saa snartt till att giøre udleg, som nogen anden (1578), Rosenv., &1 D. HIK 193; hvo som ejer er i bye, maa hand jo kalde paa fortog, Chr. V. D. L. 53-10-50. — b) på- varkalde, bede; iey er ey verd at kalde paa Gud. De mundo et paupere. 103. Smlgn. isl. kalla & — 5) k. til 2: indbyde; Jesus oe hans discipeler ware ov kalde til brølluppit. Joh. 2.2 (1524; Chr. Pedersen: bedne til; 1550: indbødne). Smlyn. he(dem- igeindkalde ovf. og 0p-, på-, til-, ting-, udkalde ndt.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᛆᛚᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Danish.

• Old Swedish - K.F Söderwall's Dictionary