Kældvinde

The Old Danish word Kældvinde can mean:

• brundreb el, -lænke. Moth. Kælder(e), no. hank. ( isl. kjal- lari); kælder; schall wor kielder icke stande vben och schall handwer lucht. n.D. Mag. I. 311. — cellarium, keld- ere. Vocab. 1514; Turson, Vocab, 3072. — ik. ( L cellarium); tagendis til tacke, huis køcken oc kielderet for- maar. Helvsd, Formularb. n7. — den (2: vinen) skall leggiis ind udi dy keller. Chr. IV. Breve (1636-40). 56. — byens k. (stadsens) : fæng- sel; haffde kalt her biscob Offue Bilde en gamell, graaskimellit skalk, och ther- for hagde de satt bannom udi byis kielder (1552). Rosenv., Gl. D. I. 190; tha schall den syde i byenns kielder till wand och brød (1619). Bibertz, Aktstk. om Århus. [I. 38; da straffis j byens kielder j threi dage och nætter paa vand och brød (1662). Nyrop, Roskilde Smede- lav. 67. — samme nat blef Moritz inseett y statsens kielder (1029). D. Saml. V. 191. Smlgn. Sch. o. L. II. og VI: keller. og sst. I: devekeller. s— åben k. o: et sted med for- pligtelse til at yde spise- og drikkevarer; thii almyndeligen sædhegordt, som bisperen haffle prosth- er oc boræledhe opå och syn oben kelder (1544). Dipl. Viberg. 237; ssume prestgardt haffuer ivkj meer werett biisperens opne kielder (1544). sst. 240; gaffvis aff thenn till clost- erettt n lester kormn och mere, och vor thertill mett en obenn kielder till cløsterett (1558). Bosenv., Gl D. II. 231 (Ø. 5. sst.); udi 60 aar haveriskeriet i Ingstrup sve været eyendeel til Ingstrup presteguard til havs kong- elig mayestets aabne kielder oc gieste- herberg der sammesteds (1581). Pon- topp., D. Atlas. V. 304. not. Smlgn.jordkælder ovt. samt mel, sten, vin- kælder(e) ndf. — Xælderbofd), no. etudsalg i en kælder; en liden kield- erboe (1609). Kbhvn». Dipl. IL 556. ;

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᛅᛚᚦᚠᛁᚿᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.