Junge

The Old Danish word Junge can mean:

• no. 1) spaud (særlig brond- spand); on nye iunghe till brynddenn med iern beslagen m mare iv i (1939). D Mag. 3.R. I. 74 (måske i bet. 2): jungen rinder hos brønden. Præd, 12; sid i den junge, der ofiuen staar Herm. Weigere, 246"; antlia. junge. Turson, Vocab. 49; haustrum, brynd- spand, inge. Colding; Etymol. 586, 1478; Steph., Nomencl. I. 230;»Nucl. latinit. 587; (1611). Progr. f. Herlufsh, 1880. 23; (1645). Orion (kvartalskr.). Il. 190; hand kommer til en brønd, hos huilcken stod en junge. H.H. Skonning, Hed. Philos. 894; urna, iunge i en brynd brugelig. n. Thomsen, Cestus sapphicus. f2; Kbhvns. Dipl. V. 774; Kingo, Siungek. II. 155; de ere som junger i brønden, drager mand een op, saa gaardend anden ned. P. Syv. I. 114. Ordet bruges endvu i Nordsæland og på Møn, dog ej særlig om en brendspand. Smlgn. brøndjunge ovf. og vandjunge ndf. — 2) brøndvippe; tolleno, en stang eller vippe til at drage vand op med. en junge. Nucl, latinit. 1905. Så alm. ordet er i Dsk, synes det ej at fore- komme i de beslægtede spros. Rietz har vistnok : jong, men i bet. 2). Skuldet. 2) være grundbet., vilde det støtte formodningen i V.S.O., at ordet opr. er = gunge, se ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛁᚢᚿᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Junge (II)
• Junge (III)