Jord

The Old Danish word Jord can mean:

• 10. 2) hunk. ; skal enghen man dierffwes til ath kiøbe bysens. iordher eller oppa hennæ nogher bygningh sættæ. Rosenv., Gl. L. V. 88, 544; (1455). Kbhvns. Dipl. II. 102; hur mæth. ær iordæn fæst, at hun æy røræs. Lucid. 42; Gl.D. Bib. 1. Msb. 13.173 Vedel, Saxo. 381; (1601). D. Mag. 1. 58; væsker jorden oe giør hendfmetsommelig. Jak. Alb. Horsens. 25; saa gamer end oc små her med jordens køckengryder oc hendes mange ror, Hexaem. 113; jorden hun skalf joe rystede der af. Kingo, Psalmeb. 379; jorden tør dig oc vel glemme, for du hende siger ney. Gerner, He- siodus. 8; mand skal være paa jorden, om hund end brænder. P. Syv. I. 270; Erasm. Mont. A. 3, S. 5. Smlgn. is. jord. Endnu hunk. i Roskildeegnen. — b) ik. ; enggen maa haffwe hyskinde vedtt gaden, men paa siitt egitt iordtt. Rosenv., G1. L. V. 517; thettæ for- hnælnde jordh och got indhvardæ han. 0. Nielsen, Gl. Tinysvidner. 43 (bemærkn. sst. xxn er altså ikke rigt- ig): ingen schall holde nogen moding- sted for sin døer pas det ny iord. n. D. Mag. II. 266. Endnu er ordet ik. i Salling i forb.: godt jord o. lign. — it.; tw bol iordhe (1397). Molb. o. Peters. 61; anndre jorde. Kbhvns. Dipl. II. 102; alle jorde oe grunde,som liggende ere innen theres friidz stræde .. the same jorde skule icke skifftes som strandkøbings jorde (1477). Fynske Aktstk. 27; (1528). n. D. Mag. V. 310; hoo som ickæ giffuer ssin. byskatt aff sinæ gaare oc hawæ oe ioræ, bodhe bygtæ oc ødhæ (1549). sst. I. 90; (1558). Rosenv., Gl. D. 1 213. — behollé the grøme jordtt oc suge (1589). sst. II. 107. — som waff jordhre oc gærde haue (1444). Fynske )Aktstk. 89 (flere gange sst.). — jord bruges som sammenligningsled ved bleg eller blegne; hwn vor blegh som en ijmrth. Mod. confit. 20; di kinder, som føre værre røde, di blegmedt som en iordt. Grundtv., Folkev. IV. 169b. — hand blegnet saa sort som jord. sst. I 309a; IH. 1142, jvlr.: hun sortned oc hun blegned der- ved. sst. IV. 555b samt sort og sortne adf. — jorå omtales ved tilskødning som tegn på overdragelsen; scøtte mæth tarif och iordh, som thet segh bør. Dipl. Chr. I. 54, 55; skøde met wp- skorneiord (1480). D. Mag. 3. R. III. 255. Om. skikken at sælgeren kastede jord på køberens klædning se Andr. Sunonis Lex Scaniæ. IV. 13; Ste-e mann, Retshist. 464 flød. — gå under j. 5: gøre noget skjult, falskt; skeldede dem hart for for- ræderi. at de ginge vnder iorden metoderis faders raad oc anslag. Vedel, Saxo. 299 (= |. rem parum Mcide pertractassent. P. E. Mållers udg. 658); hand møder de treyrske paa halff veyen, som gan vader iorden met hans børn. Ranch. 13; at mand vnder ep gudelige skin lettiste ved offer kand gaa vnder iorden oc snige sig til konge- riget. sst. 62, 65 (jvfr. i hoer, for- ræderij oc mord pleyr mand at listeen vnder jord. ss.); prævaricari, at gaa under iorden med den, hvis fuld- magt man haver. Steph., Nomencl. I. 300; Nuel. Jatinit. 1983; at gaa under jorden med nogen 9: prævari- cari, der reistes fordum en lang tørv op, saa at de kunde gaa der under, som sore om jord oc dends skaft oc maal. Her med omgiks mand tidt følskeligen, hvoraf ordsproget er kom- »met. P. Syv. Il. 256.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛁᚮᚱᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

• Old Norse - Cleasby & Vigfusson Dictionary
• Old Icelandic - Geir Zoëga's Dictionary
• Old Norwegian - Johan Fritzner's Dictionary