Joffue

The Old Danish word Joffue can mean:

• at haudt skall all stadzens ret opholde iefføt widsinn bymandt. Rosenv., Gl L. V. 528; dog at de tilforn er saadet jafat. n. M. Aalborg, Lægeb. 220; ieg ioed ded saa passere en stund, for ded skeede icke saa iefint hwer dag. Jammersm. 163. — 2) ved siden (af), sammen; nar te kommæ jæfnæ foræ kevsæren, ta neyæ thee hannum Jdypt. Mandev. Rejse. 1269; de 187 = em horth. sst. 1. 65. — Jævn side lige kindhøye met Christo iefine hoss hannem. Tidemand, Post. III. 69; interordinium, rom mellem jeffne satte træer. Colding, Etymol. 851, 420; Jovis døtire tre hoos dem al- mæciig gud ved siden sette jæfne, Heraem. 104; vi ere ringere end guderne, oc vi icke staae lige jefne ved denuem. B. Tott. I. 40, 72. — var der en landevej sam breed, at heste kunde gaa jeffnt hos hinanden. P. Resen. 176; den, som samme syldene tal i ieffne staar. Tidemand, Sjæl. Urtegd. b17. — 8) ved- holdende, stadig; hesten gneggede alt iampt. Romant. Digtn. UL 2.6 = fast igen. Chr. Pedersen. V. 4.12; sine intermissione, gandske, iefine. Colding, Etymol. 1305. Smlgn. isl. jafn, og til formen: jamn, jvfr. sv. jaog Rydqvist. IV. 250 samt em ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛁᚮᚠᚠᚢᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.