Jave

The Old Danish word Jave can mean:

• n0. — jageline. Moth, Jevn (jævn, jemm), to. 1) jævn, lige; iordhen worder tha saa iaffn.»De 15 Tegn f. Dommed. 23"; thennut diige icke er igieunskott, icke heller giortt slett och jaffenu (1564). Roseuv., G1. D. IL. 20. — su oc mosten af fæniculs rot oc mosten ar louæstykkæ blath oc ædikæ, alt mæth iæfn madæ. Arnemagn. Hdskr. ur. 187. 24.30; betands tallet ieffnt, da vaar det it tegm til god lyeke, men funde de wietine, Vedel, Sax0. 437. 2) fuld, hel; then tid thw Cristumødhæ, thublefiten iem iomtru. Psalme- digtu. I. XIVa; haffuer iw leget her eth iaffnth arr. Romant. Digin. IL 35.1 = ith iefin aar. Chr. Pedersen. V. 2619. — 3) ligelig, billig: han schall haue een deell aff hans bæth- ring etfther thy, som fogden thycker: jr wære (11443). Kbhvus. Dipl. I 178; skiffte til iefins met sit barm.osenv., Gl L. V. 535; holde saael- den tattig som rige ved lou vv ret, ved ieffnt ov lige. Hevelund, Svsanns. 20%. — Som bio. 1) lige, lige meget, ens: tac miel at the yrt, thær lolum heter, mæth am- moniaco, lathæ iæmft samæn. Arne- magn. Håskr. ur. 187. 4.16; "het gør bathæ iæmpt at see mæth øghæn. sst. 1203 engen aldrig førræ som som ' jempt two ridderæ mellom goa. Rom-ant. Digtn. I. 272 (= jefinth. sst. 1.173): han swarer them iefnt hwerstet til there kærlighet, som bannom ælskæ. H. Suso. 49.36;

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛁᛆᚠᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.