Jævning

The Old Danish word Jævning can mean:

• no. 1) = jævned 2); laj alle eyer her Niels then tofth til for jafningh oc reb, som handb brost i mark (1528). Dipl. Viberg. 167; Esbern Snare gaff hannem aldelis intet effter oc suarede hannem ræb oc ieffn- ing, oc gaff hannem stycke for stycke, Vedel, Saxo. 453. — 2) — jævned 3); so længhi mynæ dotthere fanger andkre weriæ ok siddher ower retthæ iaffninge ok skiffthe (1478). Barner, Fam. Rosenkrantzs Hist, I. dipl. 149; theris fellidz skouffe oc enge att komme thill skifte oc jeffning (1570). Rosenv., GI. D. IIL 111; thermedt were fuldgiortt uden ald widere kraff eller jaffning pas thend arffue (1591). sst. IV. 271; funde der saa stor en konge skat, at de vden all skifte oc iefflning toge huer der aff ; saa meget, som dem lystede. Vedel, Saxo. 119; var de psa alle sider vel forligte og takkede hverandre for godtwredeligt skifte og jævning (1626). Wultf, Jens Bang. 49. — Jævn j ing, no. 1) ligemand; wtwolde han xif aff the fwltageste men, i hans landb wore, ok sagde: i skullen bliffue jaffn- inge, ok slogh thøm alle till ryddere. Romant. Digtn. II. 205 — jeffn- inge. Chr. Pedersen. V. 16.4; Fi Syv. I. a67; her er Christi fred med kongen, offverøtfrighed, her er Christi»fred med jæffminger i liige leed, $&. Povelsøn. 483. — hand dog hos kongen nu saa vel antagen er, at hand. er giort til een af rigens jæfninger (2: peers). Bording, II. 329. — 2) samtidig; mig mindes konning Ka- stellom, thett vaar min iemkning. Grundtv., Folkev, III. 2a, Smign. ist. jafningi.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛁᛅᚠᚿᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.