Irrig

The Old Danish word Irrig can mean:

• to.
• 1) vildfarende; ey indføre nogen »y, irrige lærdom (1894). D. Mag. I. 85; irrig, falsus. Baden, Dsk.-lat. Ordb. —
• 2) stridende, omstridt; naar saadanneirrige meeninger blant naboer indfalder oc icke anderledis kaud stillis. 4. Berntsen. III. 443. — kong Fride- rich vilde lade hans oc kong Christens irrige sager indkomme for vaderhand- lere. Hvitf. VII. 15. Smlgn. sv. irrig;t. irrig. — ring, no. uenighed, strid; the samme irringe och uenig- hed psa wore wegne skulle forhøre (1581). D. Mag. Il. 218, 277; (1581).o Rosenv., G1..D. IV. 8, 250; (1583).. ] n. D. Mag. II. 276; (1584). Khist. Saml. II. 248; (1587). Rørdam, Lyskand. 126; vær der irringe imel- lom. fornefinde herrer om Blegind. Hvitf. VIL 80,15; (1622). Arrebo.I 114. not. 61; alle irringer oc tuiste, som kiøbmænd imellem kommer (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 415; at mis- forstand. og irring skal have fort blantdem altingest i forvirring, og at enhver har eftersat sin egen vild. Bording. IL. 129; endog sig atskillig irring oc ueenighed udenlands er tildraget, saa. hafver dog alting hos os været stille oc roligt, P. Resen. 287. I 18 hundred- år i bet: fejltagelse, misfor- ståelse, seMaskaraden. A. 3,5. 4; V. 5. 0.; Baden, Dsk.-lat. Ordb. Smign. sv. irring, t. irrung. so

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛁᚱᚱᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.