Interesse

Old Danish Dictionary - interesse

Meaning of Old Danish word "Interesse", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Interesse can mean:

  • no.
  • 1) i nuv. bet. ik.5 uden de, som det frantsøsche interesse tillige sig antog. Vaupell, Griffen- feld, Il. aktstk. 48. —
  • 2) fordel, indtægt; siden kan devell aff landet faa deres forplegning och enida offuer- sehinde en temmelig interesse (1676).. on. D. Mag. IV. 65; emolumentum, interesse, fordeel. Nuc]l, latinit. 946; den kiærlighed er em reen og ufor- falsket kiærlighed, og som den ikke har været grundet paa interesse, saa kand den ulykke ikke giøre den lunken Det lykk. Skibbrud. A. 4, S. 6 —
  • 3) rente; giffoe hannem thill for- bemelte termin femb gode daller for sin interesse aff de 22 stycker guld»(1598). Rørdam, Univ. Hist. IV. 427; holde erlig indlager til fore summa med ald interesse bliiffer betaldt (1611). Matzen, Panteret. 505; tu snees' marck pas interess hos hende er forhanden. S. Terkelsen, Astree Siungek. I. 145; usura, rente, im- teresse af penge. Nucl. latinit. 2142. — også om andre betalinger ved pengeomsætninger (provision ?);0 daller hofvidstoel med rente på rente samb interesse oc unkost (1593). Secher, RettertingsD. 332; der til- kom t. V. i hovedstol og rente foruden omkostning og interesse 985%/s daller (1804). sst. 596; betale forne hoved- stol, rente, skadegjæld og interesse (1629). Wulff, Jens Bang. 64, 83,913; førend offvenskrefne sum pend- inge med rente, ald bevislig interesse40 oc skadegield bliver tuldkommen for- nøyet. A. Berntsen. UIL. 338; de skulde lade penningene sampt renten oc in- teressen være følgactige, P. Resen..4. I Norsk bruges ordet også om skade, se A. Larsen, Optegnelser. 38 Smlgn. Grimm, WBb.: interesse. Inte(t), bio. ikke; thu scalt ther inthet lønæ, lad huer mand ses, tha bær thet band. Hr. Michael. 113; sohennie nades kledeboon behaffuer mig ipthet well (1515). D. Mag. II. 29; deris mening er inted, at man skal haffue dem. slig i fordrag. Herm. Weigere. 49"; det hører inted den romerkireke til. Pallad., S. Ped. Skib. a4'; (1557). Rosenv., GI. L. IV. 248; Vedel, Saxo. 320; Grundtv., Folkev. II. 223; følge de intet vredens indskiudelse. B. Tott. IL 25; jeg kan intet holde mig for hitter. Grev. og Frib. K. 27; hander rig hiemme, men veed intet, hvor hand boor. P. Syv. I. 188. — er oc saa wittherligt ath inthe meer. P, Elie- sen. 72; tro hannem inte. Herm. Weigere. 10. Smlgn. sv. inte; Ordb. 0, Gadespr. 143 og engen ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛁᚿᛏᚽᚱᚽᛋᛋᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

no.
navneord (substantivum).
et.
enkelttal (singularis).
g.
grad (gradus).
ik.
intetkøn (nevbram).
t.
tysk.
bio.
biord (adverbium).
n.
norsk.
sv.
svensk.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

Back
↑