Indværge

The Old Danish word Indværge can mean:

• go. hævde besiddel- sen af (ved laghævd, se ndf.); prier Brwen haffde indwordt ihen samme kier och kaffwe for closthers retthe jenmereke, jordt och godtz (1438). Dueholms Dipl. 111; (1496). Bar- ner, Fam. Rosenkrantz. I. dipl. 191; for tingsdom fremstod Iver An- dersen og indvaardthe til Mariagers closter meth laghævd thenne eyendom (1440). D. Mag. VI. 71; (1496). sstIV. 13; (1471). Dipl. Viberg. 53, 188; Eric Mogenssen indworde iij vorde,som Meilgd. vwartt. afffiitt (1531). Jydske Saml. II. 375; handt hagde indvordet met laghefdt fore gottz (1543). Rosenv., G1. D. I, 80, 124, 138; II. 261; (1573). sst. III. 209; pan huert ting haffuer budit loug paa logheit att vill induerge met kyrke- mend for% kyrkens. eyedomme (1543)FynskeAkistk.119; opnefver fogden 2 mænd til at høre, hvad oc hvor meget hand ved loug under laugheffd indværier, A. Berntsen. III 477. I V. &. 0. og Molb. Gloss, antages um, for at være indvorde, menom end tm. indvordet, der, som anført, findes et par gange, kunde synes at vise hen til en nm. af nævnte form, kan denne næppe antages, da ordets bet. ej passehertil, ligesom alle andre former netop svare til nm. indværge, jvfr. værge udf. og afværje ovf. Sv. invarba, med hvilket Mob (i Gloss.) sammenstiller ordet, har en helt anden bet., se Sehlyter. Smlgn. O. Nielsen, GI. Tingsvidner. VII; Sch. u. L.: in- veren og værge ndf. Jvfr. Stemann, Retsbist. 476.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛁᚿᚦᚠᛅᚱᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.