Indsegn

The Old Danish word Indsegn can mean:

• no. indsigelse, for- dring; om hannd kemndis sig at haffue nogen tiltalle oc wiider indsagenn tiforte M. for fore gelld (29 1573). (A.L.); hannd oc kienndis sigh ingenn wdermere partt, rettighed eller ind- sngenn til for? gaard att haffue (1574). Geh. Ark. Årsb. III. till. 56; til borgemester og raads skriftlig forbud og indsagn svarede I. Brun (1602). Secher, Rettertings D. 352; var ikke en gang inde hos de gode mænd, sa lidt som jeg gjorde dem nogen mskindsagen (1604). sst. 541. Smlgn. Sch. u. L.: insage og sagn ndf.Indseend(e), no. tilsyn; wille wit haffue indseendt therudi. saa thett schall gaa tillbørlig till (1540). Rosenv., Gi. L. IV. 208; Fredr. II. Søret. kap. 19 = Chr. V. D. L. 4-1-31; canickerne skulde haffue indseende met skolen at forordne. Hvitf., Bispekr. f2; skalt du haffue it al- 4uworligt indsende, at de, som bliffuer ;befundne at bruge troldom, vden all mande affliffvis, Kgl. Brev i. Sver. R. Raad. 1610. g2; bafluendis ind- sehende att de, som vdj saa maade vdtagis, icke dennom forsticker (1611). Håbertz, Aktstk. om Århus. IL. 20; som hafde en førstelig oc flittig indsende, at retfærdighed. boldtis vid mact. Lyschand, 581; naer de saa- hledes trode, at Gud selff var windne, som høffde indsende til deres gier- ninger oc wæsen. H. H. Skonning, Hed, Philos, 27; censura, indsende med meenigheden. Nucl. latinit. 129; D. pol. Kandestøb. A.1,$.5.; Smlgn. sv. indseende og seende ndf. Indsegl (-sigl), no.
• 1) segl; lade theres incigle til witnesbyrth henges for thette bref(1397). Molb 0. Peters. 73; indzegler. sst. 359; voder myt insigle. sst 25; (149). Geh. Ark. Årsb. II. till 15; witne wy meth woris in—cigle hengænde fore thette breff (1424). D. Mag. III 189; (1542). sst. I. 342; Dipl. Chr. I. XI. 198; Thor- sen, Sonderj. Stadsretter. 265; (1468). Rosenv., Gl. D. I. 7, 8, 200; Rosonv., GI. L. IV. 18; en bog for- seglet met siwff ingsegle. Ab. 61 (1524; Chr.Pedersen, 1550, 1647: indsegle); om disse indsegle kand man læse vdi s. Hans obenbarelsis bog. Pallad.,ll »S. Ped. Skib. q1; indsegler. sst. råv; P. Eliesen. 248; Chr. Peder- sen. IV. 36415; (1532). Malmøb. XLVI; gaff hand hannem der af at- skillige gaffuer, beseglede met sit keyser- lige maiestatis indsigel. Vedel, Saxo. 262. — særlig bruges indsegl om ved- hængt større segl, (i modsætning til signet); thet at befeste baffuer ieg mytt signethe forre mytt indtzegells briistilld, huilkett jeg, naar pas eskes, icke will weigre at henge her wndhen, ] och her wndher thette breff mett wid- skab lathet hengge (1525). n. D. Mag. V. 93; han icke haffuer hans indseiglle her tiillstede, medenn will gernæ giiffue Dan: riiges raadt hans breff wnder hans signete (1527). sst. V. 291. Jyfr. adskillelsen. mellem vedhængt og påtrykt incigle. n. D. Mag. VI. 257 og not. 2 sst. Smlgn. Fritzner: in- sigli. Lund: insighle og herredsindseg! ovf. —
• 2) signet; skal och koninghen haflwe en owerste cantzler vdi hwert sit righe met righens indcegle til søgher (1436). Geh. Ark. Årsb, IL. 34; hans jndsegl er våj Kiøbenhaffon lig- gendis vdj hans datters kiiste- (1541). sst. IV. till, 14; Rosenv., Gl. L. V. 823; Chr. Pedersen. V. 176.10;and thenv tiidtt ev hagde sitt sig- netthe eller indsiigell tilstede (1588). Bosenv., Gl D. IL. 69; (1554). n. D. Mag. I. 244; togt her Lauriwz samme indsegell aff hende oc beseglit samme panthe breff medt (1574). D. Map. 3. R. III. 186; hans egen scriffa- ere haffde tabt hans indsegel. Vedel, Saxo. 491, — afdødes indsegl kastedes i deres grav eller sønderbrodes; wii saa then tiid Agge Troelssøns hostru bleff jordhit. at henne hosbonde, at han kasthe hennis ingzelæ wii graffwen met henne (1477). D. Mag. I 19; strax der hun var død, tog ieg hendis 10inzegle och hug det sønder (1502). sst. I. 20. Smlgn. Lexer, M. hoc hd. WDb.: insigele.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛁᚿᚦᛋᚽᚵᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.