Indgive

The Old Danish word Indgive can mean:

• go.
• 1) give, overgive; wslykt falk hafuer indgifuit thom til saa dant diæfuælsens spel. Mandev.Rejse. 130,0; din arff, som du haffuer iudgiffuit oss. ? Kr. 20.11 (1550, 1607; 1647: gifvit; Luther: eingegeben); rømte de alle ind til Kongelle i Norge, som koning Erick indgaff dennem. Ve- del, Hundrede Viser. IL nr. 32; hand hannum indgaff det land Gosen at bo vdi. De 12 Patriark. Test. xL1615. q4; konning Christiern, der mig slaattit oc landit indgiffait haffuer, Hvitf. VI. 71; hvis forfædre kon- ning Christiern hafver ladet forskrifve ov indgifvet den syndre deel aff landet. A. Berntsen. I. 52; vederlegge du en huer sin almisse, som her ind- giffues. Wallensbek, Ptochotroph. Holm, topogr. 26. — i. på o: over- give til afgørelse; blaff begge partherne indgiffvit paa. 1mend thet att skulle forhanle thennom emellom (1558). Roseuv., G1. D. I. 269; wille handt indgiffue paa Hans Lange och Niells Jude, ath the therom skulle kiende (1593). sst. IV. 376.—
• 2) sætte (i kloster); Marqwart Tidikkesen, som nu ær ingifaen i Helge- gestis (1456). n. D. Mag. I. 126; wi haffver oss enn datter, denn haffver wjeg i closter indgifivet, Grundtv. Folkev. IV. 525; s. Francisci ordener indskicket, st de, som der vdi ind- giffmis. Hvitf. V. 182. —
• 3) i. sigo: begive sig ind; som seg nuind- giffuet haffuer wdj Norges rige (1531). n. D. Mag, VI. 124; at de skulde kunne hemmelig indgive dennem i vore riger oc lande (1584). D. Mag. V.974; indgaffue de dennem i det vand sat seygle. Hvitf. I. 87; hand wilde indgifve sig udi Skaane. Grundtv., Følkev, I. 40. Smlgn. Sch. u. L.: ingeven og give 202) ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛁᚿᚦᚵᛁᚠᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.