Indfinde

The Old Danish word Indfinde can mean:

• go. 1) indstævne, lade komme for; vor skicket for os paawort retterting Axell Nielsen oc Niels Scheel, epter som the for oss aff gode mend vor indfonden (1542). Khist. ; Sami. VII. 520; huilcken sag skall haffue verritt inde for samfrender, och tha er indfunden for os (1578). Ro- senv., GI D. III. 311; 1V. 95, 283; det indfinde wi for den hellige fader oc forbeholde hannem der udi en endelig sententz. Hvitf. III. 45; fore Peder smed indfinder vi udi kgl. maj” naade10 og unaade for samme spottelige ord (1609). D. Mag. 4R. IV. 133: mid- lertid sagen endnu henger for rigens cantzeler eller til herredage er ind- funden eller oc indsteffnet (1609). Ro- senv., GI. L. IV. 33%. — 7?) give anvisning på, ret til; Per Oxe er indfunden y her Henrichs godz epther then domss lydelsse (1540). Rosenv., GI. D. II. 114; haffuer borgemesteroch raadt indfundit byefogden udi Lau- ritz Knudtzens boe att skulle wurdere hannom aff Lauritz Knudtzens boe til sin hosbondis gieldt (1583). sst. IV. 26, 27. — 3) møde, indfinde sig; Niels smassuendt icke hagde magte- breff at gange uti rette oc vor nu her indfanden oc gangen uti rette (1543). Rosenv., G1. D.I. 82 (= n. s. møtte sst.). Smlgn. hjemfinde ovt.0 Indflikke(sig), go. gøre sig yndet, arbejde sig ind (i); hvilket (2: at få et kald) dog blef forspilt, fordi her Otto paa sin broders vegne hafde sig med en part af bønderne indflieket. Secher, Rettertings D. 262. — er imod ordinautzen, at præsterne skulle søge slige middel, som ved gunst og venskab at indflekke sig i noget kald. Fynske Saml. IV. 270. — efteruv. brug: hand Jader icke af alle- vegne at indflicke dette ord. B. Tott. III. 337; en haab fyldekalck indfiicke. S. Pavelsøn. 127. Den sidste del af ordet kunde synes — sv. fleka (se Rietz), ment. einflicken (se Grimm, WD.) bar også begge bet. Smlgn. flikke ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛁᚿᚦᚠᛁᚿᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.