Indfalde

The Old Danish word Indfalde can mean:

• go. 1) falde sammen; de fre gruber ere ganske indfaldne. (1655). D. Saml. HL 201. — 2) falde (i, på), nå til; lad oss icke indfalle ij den evige dødzens nød. Psalmebb. I. 30; hvad for stoor vanskelighed. mig herudi er indfalden, Vedel, Sv. Tiuvesk. 33; hand af Guds egen indgiffuelse skulle vdi saadan en tancke være indfalden. Hasenm- miller, Jesuit. Hist. a4; i ven, som det evangelium indfald. Jersin,l Mirakler. a4; det (2: havet) for Mecca stad Arabiæ indfalder. Hexaem. 95. — 3) indtræffe, forefalde: saadane store wlyeke indfaller blant kongens børn. Ranch. 66; Kbhvns: Dipl. 1. 584; ofte blant naboer tvist indfalder om deris jord. A. Bernt- sen. III. 448; om og i dag indfalde kand en ulyksalig tim' og oyeblick. Kingo, Sjungek. I. 65; fast sirligered, end som ellers i almindelig tale indfalder. S. Povelsøn. 89. — 4) falde ind, opkomme; er der ind- falden i hans hierte denne beraadelse. Jersin, Via vitæ, i4; om noget indfalder, lad det icke forsvinde, tegne det strax op. Comenius, Opladne Dør. $ 742 (=— t. so dir was ein= felt). — 5) gøre indfald, an- fald; jnføld på them i natten ocslog them. 1. Msb. 14.15 (GID. Bib.; 1550: falt paa); ere weldeligen ind- faldne udi Danmarkes riige (1536). D. Mag. III. 83; (1611). sst. 1. 216; lurer, huor ieg kand indfalle, vræcke min skade oc læske min vrede, Hege- lund, Calumnia. 53; (1579). n. D. Mag. I. 50; Psalmedigtn. I. 106; indfulde de vdi Hugonis land. Hvitf. I. pp1', o04", 182; IX. g1'; herhaffde da borgemester mig grofveligen udi æren indføllen (1602). Secher, Rettertings D. 353; bleff ocsaa afi- slagen aff de Saracener, som indfulde vdi Italien. Lyschand. 425, 63; de haffde en naboe, som tilforn hafde sveget dennem. oc indfaldet udi landet. Hiøring, Leyres Politie. k3; med all deris maet. indfulde udi Lethland. P. Resen. 38; dermed indfaldt deDanske frjligen i taarnene. sst. 129; de paa hannem hart indfalde, støde ham aff staden ud. Kingo, Psalmebd. 132. — 6) trænge sig ind; de lærde lode sig findis dristige oc for venskab, gunst oc gafve skyld med adelens begrafvelser oc andre kircke-sager indfulde udi andres kald oc be- stillinger. P. Resen. 150. — 7) vende sig til; att Dan. raadt wiille alle indfalle tiil thenn allsommectige gudt mett wor yttmiige bøn (1583). n. D. Mag. II. 201; haunem burde at angre sine grumme synder oc indfaldet til Gud oc bedet hannem om naade. Vedel, Saxo. 279; til dig Gud! aft hiertet vi indfalle oc dig om. hielp paakalle. 8. Povelsøn. 522; indfalde til han— nem (2: Gud) oc aff hiertet. bede. P. Resen. 266. — ville wy alle til Gud falle ind. Psalmebb. I. 177. — 8) sluste sig, gå over (til); er menig- heden ber i landith indfaldet till raadeth. oc haffwe samdrecteliige giffait them till hertug Frederik, Allen, Aktstk. » 57; ere the indfallen medt Luther aff eeth forsuffith hiarte. P. Eliesen. 75. Smlgn. falde ovf.Indfange (Må), go. 1) få, erobre; wij nw hafue bekreffligett oc jnd- fangett alle befestnynger (1536). Geh. Ark. Arsb. II. 83; om rigens fyender indtfynghe forscrefine slott (1538). n. D. Mag. IV. 207; fik byen ind. sst. II. 14; keyseren belagde Lybke, ind- 3fiek dem. Hvitf. I. 284, 57; Chr. 1II. Hist. II. 548; de Svenske erob- rede oc indfick slottet. P. Resen. 261; tinge de Svenske et taarn ind. sst. 155. — saa finge de Romere ind alt landet paa byn side Jordan. Tide- mand, Jerusal. Forst. a2; Chur Brandenborg sin magt i Pommeren udbreder, faaer altid noget ind. Bor- ding. II. 389. — 2) overgive; saa nsnart at for:ne landt bliifuer meg ind- faett (1525). n. D. Mag. V. 82; han- uem indfick hand mange lande, inseler oc forlæninger at raade offuer. Hvitf. III. 522. Smign. fange (få) ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛁᚿᚦᚠᛆᛚᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.