Indbjude

The Old Danish word Indbjude can mean:

• go. indbyde: at ind-biude alle, Ordsp.9.15; Vedel, Saxo. 201; indbødet. sst. 347; Tob, Kom. 9; steden siuntis at indbiude hannem. Lysehand, 29, indbøden, sst. 204; lod hertug Adolph hid i riget til sig indbiude. P. Resen. 40; indbødne. sst. d1. inuito, ieg indbiuder til gest. Turson, Vocab. 255; Colding, Etymol. 1451 (Steph., Nomenel. II. 812: indbyder); hendes mand ind- biuder gester. n. Hemmingsson, Om Ecteskab. 238; den steder alle til sig, den indbiuder alle. B. Tott. I. 57. — at en anden hederliger end ihu er indboden aff hannom. Luk. 14.s (1524; Chr. Pedersen: ind buden); indbyes. sst. l4s0 (1524; Chr. Pe- dersen: indbiudiss); beder io geste ind til sit brullup oc trøster til med de indbødne; Tavsen, Post, som- merd. 275; indbyder. sst.; Ihesus oc hans disciple bletfue ocsaa indbødne. Joh. 2.2 (1550, 1607; 1647: indbuden); indbiudet. 1. Kg. La: (1580; 160%:indbudne); indbudne. sst. 1. (1530); gest, som ther er indboden (1547)Rosenv., Gl. L. IV. 220; Psalme- digtn. I 570; (1599). Rørdam, Univ. Hist, IV. 461; hvo ej iud- bøden er til hove. P. Syv. I. 191. — tha bøde handt for hannem, som han- nem indbødte. Bendz, Rønninge »brog Rolfsted. 104. — i. på 9: ville overgive til; hand hafluer søgt om fred hos keyseren oc sin sag indbødit paa wpartiske dommere. Hvitf. IX. 195. Smlgn. bjude ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛁᚿᚦᛒᛁᚢᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.