Ilde

The Old Danish word Ilde can mean:

• go.(isl. elda.) 1) tænde, optænde, gøre ild; ignio, op at tende vel ilde. Vo- cab. 1514; excandesco, vorder stor- ligen vred, ildiss. Colding, Etymol. 155; røgen derved ildes. Hexaem. 68; dit ilded lunte reeb ræt aldrig slet udbrænder. Kingo, Kronborg. 24"; lysters Jue-nemme tynder det ilder i min pyre-rood. Kingo, Sjung- ek. I. 97; suffoco, sætter ild under, ilder under. Nucleus latinit. 454. —2) ophede, gløde; raabe stierner ul for ilded steen at være, for gloende fint. Texaem. 146; hand haver selv ilded den badstue til sig. P. Syv. I 388. — Tldelig, to. (isl. eldligr.) brændende, skinnende; owen kom- mer dommeren i een ildelig sky. De 15 Tegn f. Dommed. 44". — Må hed, no. heftighed; excandescentia, hastmodighed, ildhed. Colding, Ety- mo). 155. — Elding, no. (isl. elding.) 1) brændsel; wide wy thennom att hugge elding wdj wore skoffe, vnder- tagett ,eeg och bøegh (1441). Geh. Ark. Årsb. IIL til). 7; skulle di til- skikke en præst paa deris kost og lønn med kuoll, ilding og liuss (1457). D. Mag. VI. 89; schall her och til- sees, hwr iilding och fuder indleggis y hwse (1550). Jydske Saml. II. 181; naar mand kommer imod de mennisker, som brugger samme ildingh, daa kand mand vide aff klynrøgen (1638). D. Saml. 2. R. IV. 36; (1639). Matzen, Panteret. 518. — 2) ild, ilde- brand; samme nat kom fienden an ved Lydersshussen, och saaess store illinge der omkringh (1627). V. Si- monsen, Jørg. Brahe. 52. — 3) = den hvide ild; ilding, phlyetena. Colding, Dict. Jerlov.; sacer mor- bus, hvor med s. Felten straffede, ligesom st. Antonius med den vilde ild, kaldet ilding. og st. Æntonii ild. P. Syv. II. 59; i ordlisten sst.: ilding, pusula; Moth.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛁᛚᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.