I

The Old Danish word I can mean:

• ho. 1) ind i, til (om stedet); syden foor Karll i eth landskab, som Ardena hether. Romant. Digtn. HL lun; Wdger worth førd i Room. sst. TH. 31.:(= i. Chr. Pedersen. V. 3.10; til. sst. V. 232); der som en hos- bonde viste, paa huad time tyffuen skulde komme, da vaagede hand oc lode icke bryde i sit huss. Luk. 12.39 (1550, 1647; Luther: in. sein haus),—2)til (om målet, hensigten); allæthe ordhen scullæ predickæ then psalteræ fiern och nær i iomfrw Maries æræ. Hr. Michael. 97; syden sætthæ the — thet i en dag, so lengy the taldis wyd. Romant. Digtn. HL 5212 = Chr. Pedersen. V. 36.10. Jvfr. dag 3) og 4) ovf. — '3) på; ther hwn skwilæ n brennæ i ieth baal, Romant, Digtn. I. 197, 295, 324; han giek til skam »i-melen, hwn i laa, sst. II. 109; Brun- neck hann brinder y boelen saa rød. ; sGrundtv., Folkev, III. 463b; i alle the faltt baade hans haandt och werige i gaden (1891). Rosenv., Gl. D. IV. 296. — 4) for (ved. ordenstal); Gud sette først apostlerne, der næst pro— pheterne, i det tredie lærere. 1 Kor. 12.2 (1550; 1524: paa; 1607: tor); først skal du lære .... i det andet bliffe de samme her straffede. Herm. Weigere. 85%. — 5) overflødigt; i iaften skulle alle christne. mend dø. ieChr. Pedersen. V. 45.1; du truede mig fast i infftis. sst. V. 94.20 (= iafften. Romant. Digt. III. 65.2; i iadans. sst. III. 138.4); wy vill staltt Thorilild gifte i iaar. Grundtv., Folkev, II. 269b; kommer hannd ud aff landet i iar. sst, III. 603b; I. 125b. Smlgn. jons ndf. Mulig kunde det dobbelte i forklares som i-j, efter den endnu forekommende udtale i-jaiten,jår. — tompestivus, som skeer i betids, Nucl. latinit. 1852; i god betids.st. 1851. Til fho. styrende bio. jvfr. til forgæves, ovf, I. 637. — i det at (som) 0: i det; skende de hannem igen, i det at han icke vil samtyckderis ondskaff. Herm. Weigere. 54".— i det som visen vaar vdsiungem, spranck Gram op. Vedel, Saxo. 8. Smlgn. udi vdt. I, bio. altid, des (ved 2 grad);tha ær thet i lenger wænæræ ath høræ. Lucid. 48; tha wor them ildh i lengher oc wer. Rimkr. h2; Ranch. 121; den djævel sad med mig til bord toqi lenger og verre. Becker, Herl. Trolle. 37; increbrescit fama belli, tidinge bliffue i mere och mere. Col- ding, Etymol. 263; tencker stedze, huor ieg kan fø i meer oc meer alt i miu pung. Herm. Weigere. 4"; jo ; Sfractbarere høsten er, i dis fyrigere de høster. Comenius, Opladne Dør. ;$ 395; fosterit fornemmer denne lufft oc føyer sig saa i mere oc mere effteden. H.H. Skonning, Hed.Philos, 879. — jo; (forstærkende des) ithes høgræ løcken hwn ær, thes snarre kan hvo føllæ. Rimkr. h5%; i this heger han prøffues at wære, this dytiuer fald tha monve han faa (1510), n.D. Mag. I. 333. — i... i 0: jo ... des; i meer en ting er løgnactig, i mere haffuer det anhengere. Herm. Weig- ere. 40; i lenger ieg her er, i sienerder, Psalmedigtn. I. 4562. — i dis lennger thet ieg sørger, i dis vere taer min buodt. Grundtv.,V. 381b; i des rijger. i des karger, i des ælder, ides arger. H. H. Skon- ning, Hed. Philos. 351; i des størevellysten er, i des hefftigere oc mere driffuer den it menniskis sind, sst. 395. Smlgn. e ovf. og iheller ndf. —i da og da, se da ovf. — I lenger og lever, plantenavn, solanum dul- icamara; jern urt, natskade, i lenger oe leffver, brunel. Wolff, Diarium. 11.170. Som t. navn findes jo (je) lenger, (je) lieber i n.'M. Aalborg, Lægeb. 276; S. Paulli, Flora Dan. 223A; ; jvfr. Nemnich, Polyglot-Lex, IL. 1316.I, sto. som tiltale til en enkelt person med go. i ft.; i ere myn edelihosbonde. D. Skuesp, 45; i ere endannemand, P. Smed. a2; i ere den ypperste mand ... huad haande mad ode i da Herm. Weigere. 32; e ; Herluf! hui sige i saa. n. Hem- : mingssøn, Ligpr. 0. Herl. Trolled5'; Vedel, Saxo. 380; kiere frue Birgite! effterdi i ere visse paa denne christelig afgang. Sammes Ligpr. j 0 Claus Glambech. a5; verdige fader! haffse i oc flere reyser verit oppas tale. Hvitf. VIII 2836. Der- imodiPontopp., Gramm. Dav. 436:vando i est vox honorifica et fit allo- qvium ad unsm personam, adsviscit sibi verbum et adjectivum singularis numeri. — afhf.: ider; wi bilsæ ider (1400). Molb. o. Peters. 100; have kerlicheth i mellum idher. sst. 5%,mlgn. isl. ydr. — ejef.; een idber ladbe then annen waræ widh ræt oc widh frid. Molb, o. Peters. 57; idhers høuitzman. sst.; hwilken edherr »o haffwer guldh. Gl. D. Bib. 2 Mb. 32.x Smlgn. ist. yder.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛁ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.