Hverander

The Old Danish word Hverander can mean:

• sto. den ene — den anden, hverandre; sagdhe hwer annær til sin nabo. GI. D. Bib, 11.2 (1550: sagde til huer andre: 160%: den eene til den andev. Vulrata: alter ad presivun. save). — aft. tøm skamædæs ey meræ at see buer ammer heeligh. æn vi skam 1 vedher at see huer andens hesdæm. Lucid. 28; Chr. Pedersen, I. 187: »Rosenv., Gl L. IV. 104; (1588). n. D. Mag, L 231; Bruun, Viser ira Reformatt. 27; lad oss skue huer anden. 2 Ka. 140 (1509.10457 2 Krøn. 25.5; wi ville dele hende fra huer anden. Tidemand, Sjæl, Urt- erd. x1'; de som listige linantzere handle met huer anden. Herm. Weig- ere. 21; (1565). D. Mag. 3 R. Il. 84; Vedel, Saxo. 103; de kandicke hveranden aff see. Jersin, Via vitæ, 510. — wy lode hvor annar qwit oc orsak:e lor thissæ stycke (1408). Molb. ». Peters. 226; wij lraa hwer andher ev iydhe, Rimkr. i23 vinde løgen met ihuer ander (1358). Rosenv., GI. D. (1, 239: hverandenn (og hverandre). sst. I. 133; HI. 43; handt mett meninge nabouer haffuer siddit medt huer ander paa edrug steffne (1598). Hist. Tdskr. I. 466. — ejef.: ligger thuo siuge och ere huerandens arfiuinge. Rosenv. GI. L. V. 542; wære hwær anners wonner godh. Rimkr. il; hwer anuens. sst. 12; huer andhers siell bliffae wij aldrig mectige. P. Eliesen. 200; huerandhen, sst.; affuerge huer- anders skade (1533). Rosenv., GLL. IV. 154; wijmuebere hwer anders byrde. Tavsen, Post. sommerd. 1377 (jvfr, Gal, 62; Chr. Pedersen: hwer den andens; 1550: den ene... den andens; 1607: huer andres). — de skulle hefine luer andens død. Vedel, Saxo. 66. — huer andre. Tavsen, Pater noster. sec8; Pallad., S. Ped. Skib. a5; Corninus, Postilla. I. fort. 2 (se hænde
• 1) ovf.). Smlgn. isl. hvårr ... annarr og ander ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚠᚽᚱᛆᚿᚦᚽᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.