Huv)e

The Old Danish word Huv)e can mean:

• no. hunk., hue; han hwide hoffwedheth met. biscopshat ællær hwr ok han sættæ paa hænnæ eth guldh- stykkæ. GI. D. Bib. 3 Msb. 8 (1496). Geb. Ark. Årsb. V. 82: pileus, hat, huffte, Turson, Vocal 35; reticulum. knøttet huffue. H. Smith, Lib. voc. lat. 91; (1567). Rosenv., Gl. D. IL. 45; (1578) Rosenv., GI. L. IV. 296; hand gick ind til hannem oc tog sin huffue aff Hvitf. II. 253; IV. 394: paa boffueden haffde de høye oc spitzede persianiske huffner, som vaare offuem til noget krøgede, met italianiske blommer be- stuckne. Beskr. 0. Chr. IV. Kro n4"; buffuer, hatter. Jersin, Om Mi- rakler. a11; da tilteeke de for pyene, da neddrage de huffven for øyens. Luc. Debes, Kgl. Majest. 5. — øhuen er den gifte kones tegm: den blef sat huen paa, som for ev pige var. Sehested, Pigers Spejl. 28; nu bygger hand det huus, hvor moder skal for spejl paasette klud oc hue, Bording. L 149; somme sat barhoffuet, som vel maatte bære hue. Rim om Leverne. 1689. 28, Endm for få år siden var det skik på Kb lv ns. amt ved bondebryllupper, at hruden, ud på aftenen tog konehuen (2: hue med galom på. Smign. Junge, Nords Landalmue. 166; Grimm, Wb.: haube 3). — hans hue løber om 2 han er drukken. Moth. — slå sin hue til døren »: føde. Motb. — 2) et hvidt hoved på kvæg. Moth. Smlgn. isl. håfs og hår-, kvinde-, nat-; silke-, snør-, storm-, trådhuve ndi.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚢᚠ)ᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.