Hustaffle.

The Old Danish word HusTaffle. can mean:

• fort. c4. Smlgu. helde |for gammen (se gammen 2) ovå. o drive (have) for spot (se drive 9) om og spot of. — 18) h. fore 0: a)ior | holde; handt haffde mett volds od macht villet hollet oss Silkeborg, fu | (1536). Rørdam, Monum. hist | Dan. I 184; fem pantebreffue: so Hans Skeel och Iuer Skeel hale holdett them fore (1540). Rosen, | GI. D. I. 58 (jvfr: same breffue, tha I «saa forholdett er. sst.). — b) føste holde; holt hand sine Jøder det fam, huorledes der kom en hær. 2. Makk 812 (1550; 1607: ladet dem vide; Lu! ther: hielt vor). — 19) h. fra. sig i til højre. Moth. Smlgn. fra vi. (4 till, 65), fra hånden og b. ad sig ow. = 20)h, ind»: gøre små rynker, Moth — 21) h. inde o: forholde; jen ve aldri en penning, korn, kerne, der låffuer anten sueget eller stolet høj; holdet inde fra min konge, kircke. Pal lad., Visitatsb. 80.16-19; en keribø korn, du vilde svige eller stiæle fra då: sogneprest eller sognedegen oc hal dem deris løn inde. sst. 80.5-9, 20; linders hossbundt hagde boedt paa dans gods oc hiolt hanss landgille inde hos sig udi ur aar ov lod gaarden frfalle (1550). Rosenv., GI. D. I. XR, Sala. hudekolds udk. — 295 Så moget at h. om 2: få fat på, få hoget at holde sig til; hand Vik jage reselig øv ha af hulde, for huilcken hand kunde faa indgang iut straffe ham. Vedel, Saxo. 351; udk viste joke ond da. af kongen haffde fanet noget om at holde met hans forræderi, sst. 487. — 28) bh. Sp 2y blive vad mod: saadan hol hand op aff sin vogdom. Tob. 16 (Luther: hieltauf). — 24) h. på o: holde hen med, opholde ved; en aff oldingene gaf hanuem it gaatfor- trvst oc holt hannem ickon paa faure srd, indtil kong Knud maatte selff komme i landet. Vedel, Saxo. 224; der de formerekte, at kong Karl holt dennem dag for dag ickon pas faure ord. sst. 413. — 25) h. sig 0: a) forholde, opføre sig; han hafde wkickelige holdet sig mod kongen oc lens vnderdane met svig. ferm. Weigere. 9%; han haalt oc skickede sg der vdoffuer saa suare vel. sst.MW; haffuer ingen holdet sig saa Joff- lign. Vedel, Saxo. fort. 10; om den haffver huldet sig ærligen oe vel (1582). Rosenv., Gl L. IV. 309; Fædludis hand skulde holde sig imod bay fhristiorn. Ulve. VIL Skr — b) begive sig; haffuer landherren met ile andre hasteligen holt sig disse fremmede imod. Hvitf. I. 30; den anden bolt sig flux effter hannem, sI 139; thi holdt hand sig in vdi Schot- lnd. Lyschand. 190; idet de nu lulde dem hen at forfare saadant, Urfé, Astrea, I 37. — ce) hjælpe sig Sesy: holde sig son fin med det wire horer til, Pallad,, S. Ped.Skib. 35 — d) give sig ud for; hwilken Han som sigh holder for radhman, oc kke ær til skicket (1443). Kbhvns. Dyk I 171; hans datther, Hans sojSehiduers bole, som holder seg for mee (1517). D. Mag. IV. 279; han diller seg att were paa Anani side, Jømond, Jerusalems Porst a7". — 6) I. sigtil o) 0: give sig af med; de (2: biskopperne) skulle ikke holde sig til at dømme verdslige sager. Chr. V. D. É, 2-17-19. — 3) gøre krav på; hand holt sig il siget der met, at hans farmoder vaar Frodis syster. Vedel, Saxo. 45-46; den besuering oc geistligo herredom, som ondkebiscopen bol sig dl ARonordere lande. sst. 259, 481; bande g. B. og jeg holder os til jus patro- vatas (1816). (A. L.). Smlgn. tilholde ndf. — 26) If. forholdes: huorledis holdis scal, var drab skeer (1551). Rusenv., GID. IV. 259; delis kost oc skade skal holdis mer ofter de brefiue. Hvitf. IL 801. — 27) tm. a) vel bevaret, uskadt; eet breff helt oc holdet oe alsthings wel be-mwaret (1401). Molb. o. Poters. 111: itt heltt och holditt, vel beseglidt permamentzbreff (1573). Rosenv, Gl, D. III. 185; incolumis, høel och holden.-Colding, Etymol. 144; efter faldet er intet helt oe holdet. Comenius, Opladne Dør. $ 376. I denne forb, endnu brugeligt. ”— b) med h. rejseo: uskadt; komme saare fam igien med holden reise, som der hen sele, Vedel, Saxo. fort. 33; trengde sig lyckeligen igiennem oc kom offuer mer holden skib oc reise til Jutland, sst. 341; den stund de kunde komme bort met hel vogn oc holden reyse. sst, 99; vant ou ul sinds at drave fil dens oget mon holden reyse. Melet I. SÅ. — c) frit, uden vanskelighed: integrum mihi est hoe facere, det er mig frit oe holden for at siøre. Col.st.wding, Etymol. 1997. Smlen. af-, an-, be», er, for-, fra(n)=, henhold ovf. og igen-, ind(6)-, op-, på, til-, ud-, under, vedholde ndf. — Hold. fast, to. fastholdende, pålidelig: on huldfast hokommelse… han or klo ret holdfast. Moth. Smlgn. sv. håll- fast og Molb, Diall.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚢᛋᛏᛆᚠᚠᛚᚽ.
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.