Hun

The Old Danish word Hun can mean:

• sto. afhf.: hender; hand hagde kast hinder, hinders hossbund och børnno aff theris bolig (1550). Rosenv., Gl D. I. 182; athløgen henner icke skulle. finde, Bruun, Viser f Reformati.48 (hende mange gange. sst. 17-50 = hender Psalmedigtn. I. 34-35); med kender efterlod hand tuendedviter. Lyschand, 136; at forbenente vaarde hinder bliiffuer følgachtige. Chr. IV. Breve. f. 396; saa tullde dy hynder for her Mognis ipd. Grundty., Folkev. V. 322b; giffuer jeg hinder venligen att vide... dersom frue S0- pbia Ranzou anmoder hannem och hinder om hindis tilstand: (1658). n.D. Mag. IV. 75; der war nogle smaa ukrackeler imellem Christian oc hender. Jammersw, 156, 28. Vgenlig ejet, se ndf. — ejef.; ey (ra henne thieneste at skilies (1387). Molbd. o. Peters. 12 'hennes. sst. henne som afhf. sst): tac barchæn af hænnæ rot. Arne-magn. Hdskv. nr. 187. 79.0; (1441). D. Mag. 3. R. f. 104: giffue oss schat aff henne gots (1475) Rosenv., GI. D. 1, 16 (hennes. sst.; henne soaihf. s8t.): (1939). sst. IL. 105; meth hennæ vos smøriæ tee theræ hendher. Mandev., Rejse. SX (hennes. sst.83.19); H. Suso. 8.3 (met henne. »st.); henne hws war hos mwren. GL ,D. Bih. Josva 245 (1550: hendis); Hell. Kvinder. 30.; (hemnis. sst. ; HDe); Chr. Padersen, V. 2613; at han. motthe fanghe henne wilie. D. Skuesp. 44: Grundtv., Folkev. handV. 232, — med hinders haar op- , afbundenn (1561). n. D. Mag, II. 273: udi hinders slegtt och veners ner- 3verrelsse (1572). Rosenv., G1 D. ML. 171; en rider saa bold soffuer ved henderss side, Grundtv. Folkev. IV. 275b; IL. 163b; henders løffte war, Jammersm. 187, 39. Smlgn. Lund: hun. — ejef. føjet til no, for at betesne ejef.; om en ecteqvinde sollendis forseelse udi saa maade be- ; findis (1582). Rosenv,, GI. L. IV. 309: der maud saae slette spil hindes art. Ranch. 1%; de haffde baade kong Christens saa vel som fru Maria hendis bestilling. Hviti. VIIL 114. Smlgn. den ovf. I. 351. — hun sættes i stedet tor (el. som hunk. betragtes) 2)sted- uavne; Norge er noget grum for de ; fomange klipper, som hende givre wiruct- sommelig, Vedel, Saxo. fort. 32, 28, 31, 34; 523; åbillstrup meit ald hinndis rette eigendomb ne tilleggelsse (1587). Rosenv., GI, D. IV. 112; den contractz om Vigene, at hun skulle ligge oss til haande. Hvitt. VIIL 281; Slangerup paltet udvortis vel seer, mange ting præctig i hende dog ere, derfor indvortis hun praler oe ler. S. Povelsøn. 501; den lyst og ro, der Cimberland opfylder, i det hun giver ud sin tro, Bording. I. 17b; II. 121. I bibelovst. af 1550 bruges derimod stadig han: belagde Samaria oc stridde mod hannem. 1 Kz. 20.4: 22.2; hand bygde Eloth ve kom han- nem til Jada igen. ? Kr. 26.2 (lige- ledes 1589; 1607: hende); — tog Gath oc hans døtter aff Philisternis haand. 1 Kr. 19 (1550, 1607). Smlgn. Grimm, D. Gramm. f. 776, II. 422, — b) plantenavne, se Arnemagn. Hdskr. 187. urdb.: hun; H. Smid,m »Lægeb.; S. Paulli, Flora Dan; Block, Horticult. Dan. (exempler findes omtrent på hver side). Jvfr. . Fenr. Harpestr. — hun bruges også for ik.-ord; tagh vndherstandel- ses radh oc vregh ey bort mint radk ve sæt thin fodb: i hennes tfedher,. Suso. 10.6; ieg will framsette mit tycke met saadan agt, at siwnis hwn wære tunderidt. P. Eliesen, 146; galf vocterne vinbierget, at huerf dem skulde føre hannem for hendis fruet tusinde søltf pendinge.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚢᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

• Old Swedish - K.F Söderwall's Dictionary