Hugge

The Old Danish word Hugge can mean:

• 30.1) i nuv. bet.; dat.: han hio hans » fløvet aff, Romaut. Digt. I. 227, 387 (— sv. hiog v. 694); Turpin hiøg "4 ou hednine sst. HL 1665, 5 = høg, Chr. Pedersen. V. 118.25, s1; tog ieg karlen och høg hannom all i skekæ smoo. Rimkr. c3; hwgh, sst. då; hwggæ., sst. i4; høg han hannem Qt sin breyde. Chr. Pedersen. V. HMlus; 169.16; høge. sst. 378.17; huge friesmendene. trossen aff boden. Ap.6.27, (1524, Chr. Pedersen; 1550: huge); Grundtv., Folkev. IV. 14b. — somme hugge grenen aff treen. Matih. 21.5 (1524, 1550; Chr. Pe- dersen: høgge; Tavsen, Post. vinterd. 3: hygge); (1527). n. D. Mag. V. 220; de hugge hoffuedet aff 1647: afhugge); hand hug pas Biarckis lullet, Vedel, Saxo. 38; hugge. satSt. 13; disse forneffude skibe issede % hug dennem. ind. Hvitf. VIN 279. smlgo. Lyngby, Udsagnso. i j. L. 23. — l benet af en 9: vinde hans løreste fra ham. Motb. — h. feden af, se frid ovf. — h. fråde 2: fråde, skumme. Moth, — h. hunde- Jéri, se hundebår — h. sin næse i sten, se næse. — h. skjul 2: lægge Skjul; hand hug ingen skiul paa sin so"misgierning. Vedel, Saxo. 242; han kiade joke hugge skiul offver sin egen OA Veded, Pranien. 30% — 2 hgge af, kappe; hugge strax anck- erne oc lagde harene vå. Vedel, Saxo. 428: kom der saadant et vejr oc storm paa dennem, saa at mange maatte hugge deris master, oc somme gick fra aneker oc toe. P. Resen. 160. — 3) tilhugge; hwo som lader koge huge eller uiore. D. Mag. 3 R. I. 118: husene, som i haffne bygd aff huggen steen. Amos. 5.11; tegel- punkt; ieg er aff hannom grebet oc wstenene ere faldne, men wi ville op-r bygge det igien met huggen steen. Jes. 9.10 (1550, 1647). Til dels endnu brugeligt i sidst nævnte forbindelse. — 4) fare af sted; kongen sætte sig paa sin hest oc hug at byen. Hvitf. VIL 117; hug hen, hug hen dyun stoge pertt. Kortveuding. v S67; lader oss hugg' hen veck met det alsnariste til Gihon. Ranch. 101, 61, 287: detørste nogett sligtt hereffter skeer, saa skall hand hugge sin kanes. Chr. IV. Breve. (1632-35). 2. Smlgn. Sanders, Eryioznnsgs-Wi|iaven 1. 4 — h. vel (ilde) af sted 0: bære sig godt (dårlig) ad. Moth. — b. af veje o: gå (på en vis måde); daa will ieg dig ste, huor dit har med mig huggit uff veye. D. Saml. VI. 202. — h. hen 0: gå an, gå; lad gaa, lad gaa, thett hugger s»well heen. Kortvending. v. 2061; den accord. med Johan Bøgnand kon saa uell hugge hen, Chr. IV. Breve, I. 90. Smlgn. Grimm, Wb.: hauen II. 13) og binhauen — 5) h. sam- men 0: tilhugge tømmeret til et hus; hwo som huss lader hugge samel i fornefinde huss, siffae 1 3 for huert Jeba, 2 Sam. 20.22 (1550; 1607 og | bynnyngh. D. Mag. 3. R. I. 113; Jens tømbermandt, hand war høffaitemanndtt hwgge hussedt samen (1553). Mej- borg, Borgerl. Huse. 24. Smlgn. sammenhugge ndf. — 6) If. kæmpe, slås: te huggis oc slass al tidh. Mandev. Rejse. 103.3; syden drogh hwer sytth swærdk ok hoggis suarlege, Romant. Digtn. UL. 41.5; hvøgis. sst. III. 29.19 — høggis. Chr. Pe- dersen. V. 2919; 2.6; Jeip Ander- søn och Jachim Lycke wore tilhobe i Randhers closther och ther hwgges och lemmelæste hwerandher(1493). D. Mag. 3 R. [IL 281, Smlun. af-. be-, for-, hals mf. vg bøder, om, Sender. ud hugge ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚢᚵᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.