Hoxaewm

The Old Danish word Hoxaewm can mean:

• 5172; der cffter kom adelens fruer oc jømfruer oc alle udi deres lange sørge- lunber oe med brede oc side hengle- Mæger beviffvede. P. Resen. 358. — Hængle gå. 1) sive (enke) slør på; da henglede oc swobte jomfru Mariess søster hende, som det vor seduan der at klede viduer. Chr. Pe- dersen. I. 369; naar slig on vakker enke sin hynglet enke-sæt oc stand opgiver. Bording. I. 208: søsterløøs kvinde gaar aldtiid vel hengled til kirke, P. Syv. I. 398. — 2) synke i knæ. Moth. Smlgn. Ritz: hansla og hingla. — Hængoltøj (hænger-), 10. — hængetøj; skall thu haffue fluels henger- tøg paa thinm eghen och thinn drengis heste (1548). D. Mag. V. 8; phaleræ, hengeltyg. Turson, Vocab. 58; de sadel oc hengeltoy, de (o: hestene) haffde paa, met selle oc drætter oc tømmer lige saa, det vaar altsammen aff røt føyel giort. R. Hanssøn» Rerav., Fredr, II. Kron, 17; et gammel! flovelss henngeltøig (1573). D. Saml. 2. R. VI 152, Smlgn. tyg. — Hængende. no. hængning; ther som hand motte blifue hengende foruden, da ville hand bestas sin sandhed (1572). Rosenv., GI. D. IM. 137: deris ledsagere haffde tortient it heng- ende, fordi at hand lod, som hand viste icko den rette vey. Vedel, Saxo.05; alle lifsstraff ere der it hengende (1617). Hist. Tdskr. 5, B. I. 501: offrer sig selff med it hengende dielen i hænderne. Jersin, Via vitæ. y6". — især i forbindelsen: under et h. 9: under straf af at blive hængt; havd beplitede sfeh wader sn heng ende, ath hand wille beuise. Chr. Pedersen. V. 477.39; hindis hoss- bonde er bletfven nødt till att for-plichte sin under et hengende, at hand aldrig schulle klage therpsa (1579). Rosenv., t+l. D, III 160; de forsvor landet under et hængende, om de findes her mere (1576). D. Saml. 2. B. VI. 348; ther vilde hand vilkorre sig paa vnder it hemgende.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚮᛋᛆᚽᚠᛘ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.