Hoved

The Old Danish word Hoved can mean:

• no. 1)i mv. bet., fit. ufor.; tac fæm cloflvex hovætk. Arnemagn. Hdskr. or. 187. 544; Lucid. 47: Brandt. 67.22; biceps, som hauer twennæ hoed. Vocab. 1514; it dyr. som haffde siwff hoffuit. Ab. 15.1 (1524, Chr. Pedersen, 1550; 1607: hoffu- eder); Chr. Pedersen. IV. 186.0P. Eliesen. 343; Pallad., Visi- tatsb. Sæs; hueden er sliig rauelse oc twyll kommen i the tydtzsche hofiuet. Er. Roterod, En chr. Foren. e3; it diur met mange hoffluit. Herm. Weigere. 40; Ranch. 51; — att de siden som howede oc herrer skulde bestille all tingeste. Tavsen, Post. vinterd. 94%; deris hofluide vaare beslagne met sølff. 2. Msb. 38.17 (1550, 1607: hoffueder); Ez. 2.4; de andre, som. vaare hoffuede oc aarsøge dertil, bleftue straffede. Hvitf. VIIL 141. — i h. og hale 0: rundt om, her og der ti stort og småt?); han er ey saa stor werdhen till, ath han ey skall stundhøm toolæ harm i howit oc halæ. Brandi. 30212 — (ikke) have b. o. hale; (ikke) du noget; skulle ieg set Danskos efiter den Latine, da bagde der inge forstondet hende, hun hagde och hvergk« en hafft hoffuit eller hale. Chr. Pe- dersen. IV. 1544-10. Smlgn. Grimm,b.: kopf. II. B3. — over h. 9; til tvang (skade) for: wij kunde hane foeth stoer skade, for medelsth thetie sloth, som oss war bugdt offer hofiø- ith (1585). Malmob. LIV. Sulen nuv. voxe over h. — 2) top; jø skal staa j bierghens høffwet. GID Bib. 2. Msb. 17.9; Moyses ok: Aavø opforæ pa biergens høffwet. sst. 1. (Vulgata: in vertice (super verticemå »collis). — 3) næs, halvø; drog ink vdi it mess eller hoffuet hos Colding heder Eldenes. Hvitf. IL 170; Moth Denne bet. er endnu bevaret i mange egennavne: Fyns-, Jungs-, Knudshovet m. ft., ligesom den gentindes i mang foldige sprog, jvfr. isl. hofdi; t. hap; it. capo. — 4) hoveddel; hvilkd- tædæn skyfftes i fyre haffwet. Gl.) Bib. 1. Msb. 2.0. Vel egenlig ku en ordret gengivelse af Vulgatas capita. — 5) et slags stor hut! til bødkerbrug. Moth. Sulen V. S. 0.: hoved 9). — Hovedndre no. hovedåre; houæth athræ lat | nonas aprilis. Arnmemagn. Hdskr. nr. 187, 91.1; thæv athræ, cephalls hetær, thæt ær houæth athræ a Dansk. sst. 82.26; hvo som som er offver (i) aar, lade sig icke hofved aderen. X..; wM. Aalborg, Lægeb. 56. Smim ådre ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚮᚠᚽᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.